I "Skærsommernat" møder vi fire voksne mennesker på flugt fra hverdagen. De er stivnet i en tilværelse fuld af bekymringer, huskesedler, møder, deadlines og beskeder på AULA, og de længes efter frihed, musik og fest. De to par forlader den tilværelse de kender og kaster sig ud i en desperat jagt på den glæde de har mistet...I "Skærsommernat" dykker vi ned i sommerens musik! I et ambitiøst maksimalistiskt Shakesperiansk lydunivers inspireret af renæssance, barok, opera og romantik får de svenske midsommerviser, partymusik fra Ibizas strandbarer og danske sommersalmer et nyt liv. Teater Nordkrafts "Skærsommernat" er en teaterkoncert som inviterer dig til ikke blot at være tilskuer, men en aktiv
Medvirkende: Laura Kold, Thomas Nielsen, Lærke Schjærff Engelbrecht, Jonathan Stahlschmidt
Kapelmester: Søren Hansen Instruktør: Minna Johannesson Scenograf: Helle Damgård
Musical. Aldersgruppe: Fra 6 år. Varighed: 170 min med pause..
I sæson 2024/25 er det 30 år siden Det Ny Teater genåbnede som musicalteater. Jubilæumssæsonen fejres med en ny opsætning af en af teatrets største succeser: Rodgers og Hammersteins klassiske mesterværk The Sound of Music. Premiere februar 2025.
Indbegrebet af livsglæde og stærke familiefølelser - baseret på en sandfærdig historie. Den unge novice Maria Rainer bliver guvernante for Kaptajn von Trapps 7 børn, der er opdraget med militærisk disciplin. Snart vinder hun børnenes tillid og gradvist faderens hjerte.
Forestillingens sange er i dag alle evergreens, bl.a. Edelweiss, The Sound of Music, My Favorite Things, Do-Re-Mi og Climb Every Mountain
Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: 90 min uden pause..
"Energi" er ny dansk dramatik skrevet af Anna Skov. Her kommer vi helt tæt på et lokalsamfund og tager diskussionen op om vi skal genoverveje atomenergi som energikilde i Danmark. Vil det gavne vores klima? Er de menneskelige omkostninger lavere på internationalt plan end ved kul og vindkraft? Hvad vil det betyde lokalt? Og kan de globale fordele overtrumfe de lokale omkostninger?
Instruktør: Johan Sarauw Producent: Sidsel Wiingaard Stoustrup Produktionsleder: Sidsel Wiingaard Stoustrup Fotograf: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen Scenograf: Mikkel Magnus Olsen
En performance om tabte rødder, moderne racisme og usynlige magtstrukturer. Kropsteater. Aldersgruppe: Fra 12 år. Varighed: 90 min uden pause..
Året er 1978. En grønlandsk pige sidder i et parcelhus uden for Ålborg og stirrer ned i en blomstret voksdug. Den danske stat har sendt hende i pleje for at give hende adgang til "en kultur med fremtidsperspektiver". Men om lidt rejser hun sig op og går. Tilbage mod Grønland. Baglæns gennem tiden. Hun går, men hun er ikke alene. En dansk antropolog følger efter med tasken fuld af analysemodeller og redningsudstyr. Og de går gennem 300 års kolonisering af et land, et folk og dets sjæl; de går og går lige ind til antropologen bliver træt og råber "Hvor skal du hen? Du kan da ikke blive ved med at gå baglæns!" Men pigen svarer "Jeg går ikke baglæns, jeg går fremad mod noget der altid har været"
Medvirkende: Elisabeth Heilmann Blind, Øyvind Kirchhoff
Årets største internationale musical succes kommer til Danmark. Musical. Varighed: 150 min med pause..
Stribevis af pophits, formidable dansescener og en skøn kærlighedshistorie. Mød Scott Hastings - en fremragende Ballroom-danser med udsigt til at vinde det australske mesterskab. Men Scott er også en rebel, der ikke vil bøje nakken og danse efter de stramme konkurrenceregler. Det chokerer både hans faste partner og hans forældre, der har byttet hele deres tilværelse på en koreografi af konventioner. Produktionsselskabet One & Only Musicals der stod bag succesen Moulin Rouge! - The Musical, præsenterer nu endnu en af Baz Luhrmanns store hits.
Kridt skoene og glæd dig til en spektakulær opsætning af Strictly Ballroom - The Musical med Silas Holst i front
Medvirkende: Silas Holst
Instruktør: Joy Maria Fredriksen Koreograf: Silas Holst Scenograf: Steffen Aarfing Kostumedesigner: Astrid Lynge Ottosen Lysdesigner: Ulrik Gad
De seneste sæsoner har budt på store oplevelser med store cellister, denne sæson er ingen undtagelse. Der er genhør med Maximilian Hornung, som i 2018 tryllebandt publikum, da han var solist i Bruchs Kol Nidrei. Nu er han solist i den cellokoncert, som Elgar komponerede i kølvandet på første verdenskrig. På det tidspunkt var hans musik allerede så småt ved at gå af mode blandt koncertpublikummet. I modsætning til Elgars tidligere violinkoncert, der er lyrisk passioneret, er cellokoncerten for det meste eftertænksom elegisk. Mange år senere blev koncerten genfødt, da den bare 20-årige cellist Jacqueline du Pré i 1965 nærmest gjorde den til sit signaturværk.
"Min nye symfoni skal være sådan, at den vækker opsigt i verden," skrev Dvo?ák til en ven under tilblivelsesprocessen i 1884. Komponeret på bestilling fra London Philharmonic Society vækker værket faktisk opsigt helt fra sin mørklødede lidt dystre begyndelse til de rapsodiske kontraster i dens tre efterfølgende satser. Symfonien er passioneret varm, melodier synes at strømme i en nærmest ubegrænset mængde, men komponisten forfalder aldrig til sentimentalitet.gd
Gratis koncertintroduktion v/Jan Mygind kl. 18.30 i Intimsalen
Program Antonin Dvo?ák: Slaviske danse, op. 46, nr. 1, 3 8 Edward Elgar: Cellokoncert i e-mol, op. 85 Pause Antonin Dvo?ák: Symfoni nr. 7
Få rabat
Limfjords-serien Denne koncert indgår i Limfjords-serien, som tæller otte symfoniske koncerter med internationale solister dirigenter. Køb billet til alle otte koncerter, få 30 pct. rabat.
Maestro-serien Aalborg Symfoniorkester tilbyder endnu en koncert-serie med rabat, nemlig Maestro-serien, som tæller de syv koncerter, Aalborg Symfoniorkesters chefdirigent Joshua Weilerstein dirigerer i sæson 2024-25. Køb billet til alle syv koncerter, få 40 pct. rabat
The Mirror er udsat til en senere sæson på Baltoppen LIVE. Forestillingen er annonceret i div. trykte kataloger, men kan desværre ikke gennemføres på det annoncerede tidspunkt..
Onsdag 26/2 2025 19:30. Torsdag 27/2 2025 19:30. Fredag 28/2 2025 19:30. Lørdag 1/3 2025 16:00. The Mirror. Gravity & Other Myths (AUS) "The Mirror is risky, sexy, and cheeky in all the right ways.". Det sublime hold fra Backbone er her igen. De 11 verdensturnerende artister benytter knogleskærende akrobatisk præcision til at kredse om selvkærlighed og selvudfoldelse. Hvad betyder autenticitet i en tid med konstant tilstedeværende skærme og permanent selvpromovering, spørger de, i det sensationelle og genrebrydende show fuld af pulserende lys- og videodesign, dans, sang og verdenskendte populære ørehængere samt LED-vægge, der kombinerer videokunst og live-feed fra håndholdte kameraer. 275,-. Familiebillet (gælder for 4 personer): 712,-. Unge under 25 år: 205,-. Min. 6 unge i én gruppe: 40,- pr. person. Anbefales fra 8 år. Varighed: Ca. 75 minutter. Siddepladser på stolerækker
Ny dansk dramatik. Aldersgruppe: Fra 14 år. Varighed: 120 min med pause..
Albert was here er en forestilling om mod. Med udgangspunkt i Albert Dyrlunds alt for korte, men intense liv, fortælles om den første, spæde generation af danske youtubere, der gik foran og ind i en elektronisk tidsalder, hvor meget stadig var nyt, funklende og uskyldigt. Markedskræfternes grådighed kom først senere. Det er også en forestilling om at trodse, turde stille sig alene i en verden, hvor der endnu ikke er spilleregler om, hvad der er rigtigt og forkert. Om at skrige sit skrig - og blive hørt. Om at leve og ikke bare overleve. Om at gøre en forskel, der har så ubarmhjertige konsekvenser
Medvirkende: Lue Støvlebæk, Johannes Nymark, Kimmie Liv Sennova
Instruktør: Christoffer Berdahl Producent: Karin Ravn Misser Produktionsleder: Lars Jacob Pedersen Idé: Michael Asmussen Skrædder: Elsebeth Hede