Kom og nyd mild Hatha-inspireret yoga i hyggelig bygning lige. ved udkanten af skoven. I undervisningen arbejder vi med styrke, smidighed, balance,. kropsbevidsthed, bevægelsesterapi og åndedræt, i en lang række stillinger og..
Øvelser for bedre at kunne skabe ro i både krop og sind.
Vi kommer godt igennem rygsøjlens bevægeretninger, får løsnet spændinger og genfinder nærværet. Programmerne tilpasses deltagerne og afsluttes altid med en god afspænding eller Yoga Nidra, hvor energierne kan flyde mere frit og effekterne af yogaen kan få lov at sætte sig.
Du kan læse mere om underviser Margit Thorbjørnsen her:
På dette hold starter vi med Pilates og slutter af med afspænding. Pilates er både styrke- og bevægelighedstræning..
Det unikke ved Pilates er, at du træner kroppens små stabiliserende muskelgrupper, de inderste muskler og de store muskelgrupper på samme tid. I modsætning til mange andre træningsformer, hvor du kun træner de store yderliggende muskelgrupper Pilates kan dyrkes af både mænd og kvinder. Alle kan være med uanset form, figur og erfaring med fysisk træning, fordi vi starter helt fra bunden af og bygger langsomt op Alle øvelser foregår i et roligt tempo - enten liggende eller siddende - på en måtte, og åndedrættet indgår i alle øvelser Vi slutter af med at gennemgå og afspænde hele kroppen til noget roligt og afstressende musik.
Medbring pude til nakke og lænd, tæppe og/ eller håndklæde.
Har du spørgsmål til indholdet, kan du kontakte underviseren på: post@connieyndal.dk
Bemærk, at Ishøj kommune giver et årligt tilskud på op til 800 kr. ved deltagelse i folkeoplysende voksenundervisning. Hvis du melder dig til kurset til den reducerede pris, kan du altså ikke få en tilsvarende rabat til andre kurser i år, heller ikke ved tilmelding ved andre oplysningsforbund.
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@csk.aof.dk eller tlf.: 92901080
For personer med slid- og leddegigt. Træning i det varme vand aflaster og dæmper smerter i led og muliggør bevægelser og træning der ikke er muligt på land..
Der vil være fokus på træning af nakke og lænd, ledbevægelighed, stabilitet, styrke og konditionstræning. Desuden vejledning om aflastning af led.
På dette hold træner vi hele kroppen med simple, men effektive øvelser som er skånsom for leddene. Grundtræningen er pilates, men vi bruger også andre øvelser for at optimere træningen..
Alle, både mænd og kvinder kan være med på holdet uanset tidligere erfaring og form. Øvelserne kan laves i forskellige niveauer, så på den måde kan du deltage på holdet ud fra din fysiske form. Langt de fleste af øvelserne laves på gulvet, men vi har også øvelser hvor vi står op.
Du vil få styrket hele din krop, igennem øvelser som træner kroppens små stabiliterende muskelgrupper, de inderste muskler og de yderste muskler. Vi kommer også til at arbejde med mobilitetstræning og smidighed, samt små sjove øvelser som træner din hjerne. Formålet med træningen er at få det godt i kroppen, så eventuelle smerter mindskes eller helt forsvinder.
Vi slutter af med at gennemgå og afspænde hele kroppen til noget roligt og afstressende musik. Medbring evt. pude til nakke og lænd, tæppe til afspænding og/ eller håndklæde.
Har du spørgsmål til indholdet, kan du kontakte underviseren på: post@connieyndal.dk
Hvis du har yderligere spørgsmål, kan du kontakte aftenskolen på mail: aftenskole@csk.aof.dk eller tlf.: 92901080
Kom og bevæg dig sammen med andre humørfyldte og ihærdige kursister. Kroppen opvarmes med bevæge- og pulsøvelser til glad musik. Fødder, holdning, balance, koordination og hjernen stimuleres..
Der trænes styrke og udholdenhed i skuldre, arme og ben. Små redskaber inddrages for at øge udfordringen. Muskelkorsettet aktiveres og mave og ryg styrkes. Udvalgte yogaøvelser indgår og sammen med fysioflow, vil du opleve at smidigheden i led, muskler og bindevæv bedres. Åndedrættet er her en vigtig medspiller. Timen afrundes med afspænding til behagelig musik. Disse aktiviteter sammen med hyggeligt fællesskab giver fysisk og psykisk velvære. Underviser Ketty Jessen. Med min viden og kompetencer fra fysioterapi, fysiopilates, fysioflow og yoga samt med mange års erfaring som holdunderviser, tilpasser og justerer jeg øvelserne, så du oplever effekt af træningen
Har du tidligere været på et yogahold eller lavet yoga hjemme i stuen, så er holdet her for dig. Vi er ikke på avanceret niveau, men går dybere ind i yogastillingerne og arbejder lige så meget med det mentale som med det fysiske i stillingerne..
Udgangspunktet er mange af de kendte yogastillinger, hvor vi hver gang varmer kroppen godt op. Det er ikke et krav, at du er meget fleksibel eller kan nå dine tæer, bare du er klar på at arbejde med nysgerrighed på, hvad kroppen kan. Er du klar til at udfordre din yogapraksis? Så er du velkommen!
Vand og velvære går hånd i hånd. Vandgymnastik er en skøn måde at bevæge sig på. Træningen har en positiv og nænsom virkning på din krop og er stadig en meget effektiv træningsform..
Det er med til at dæmpe smerter i leddene og derfor træner vi på en måde, som er hensigtsmæssig for muskler og led.
Vandet er dejlig varmt, giver dig en fornemmelse af at være vægtløs og gør dig samtidig i stand til at lave effektive øvelser og bevægelser, som ellers kan være en udfordring på land. Vi træner hele bevægeapparatet, styrker musklerne, træner balancen/koordination, kondition og afslutter med udstrækning/afspænding. Det hele gøres med et smil på læben, god energi og godt humør, og hvor alle kan være med.
Deltagerne går derfra med et smil på læben og mærker at hele kroppen er blevet brugt på en hensigtsmæssig og nærende måde.
*Kurset er berettiget til forhøjet tilskud under projekt "Bevæg dig for livet" Rabatprisen er anført som billigste pris ved tilmeldingen
Yogaen kan lære dig at finde tilbage til dig selv. Den kan finde dine grænser og udvide dem både fysisk og mentalt, så du bliver i stand til at hvile i den du er og få en fysisk og mental balance..
Mange af os lever et hektisk og til tider stresset liv i en form for ubalance, og her kan yogaen hjælpe dig til at føle dig mere harmonisk og i balance samt finde en indre ro.
Når vi laver hatha yoga, arbejder vi hele kroppen igennem med overordnet fokus på områderne: smidighed, balance, styrke, øget kropsbevidsthed og ro. Vi arbejder med stræk af bindevæv og muskler, åndedrættet, styrkelse af muskulaturen og din balanceevne samt ro og balance i krop og sind.
Mine yogatimer vil typisk indeholde: Vi kommer til stede i rummet og på underlaget. Vi varmer stille og roligt kroppen op: skuldre/nakke, rygsøjlen, arme og ben. Vi laver forskellige yogastillinger/øvelser, som typisk kan være: strækøvelser, styrkeøvelser og/eller balanceøvelser. Vi slutter af med en afspænding/kropsscanning, hvor jeg taler kroppen igennem og skaber ro i krop og sind.
Hatha yoga er for alle - Det vigtigste er, at du lytter til din krop, og tilpasser stillinger og øvelser til det din krop vil være med til, da det er vigtigt, at du kan være i stillingerne både kropsligt og mentalt.
"Jeg har aldrig prøvet yoga før. Jeg er vild med Pernille, hun er super god, støttende og aldrig glad og motiverende når man møder lidt træt op. Samtidig rammes rigtig mange muskelgrupper Pernille ved hvad hun snakker om, og er god til at have fokus på åndedrættet. Jeg melder mig helt sikkert på igen, da jeg kan mærke min krop har det så godt af det." Anni Hallengreen
"Jeg er helt enig. Jeg elsker yoga med Pernille. De er nogle super gode timer" Ditte Marlene Kiil Maack-Krommes
"Jeg kan kun være så enig" Susanne Chabert
Underviser: Pernille Buch Michaelsen Hold: 26242408
Et hold med plads til individuel tilpasning af yoga. Med fokus på at styrke og smidiggøre muskler og bindevæv samt løsne op i spændinger. Stemningen er en blanding af uhøjtidelig og fokuseret/meditativ..
Vi starter med en opvarmende sekvens for at gøre hovedet og kroppen klar til de stillinger, der kommer efter. Tempoet er roligt og byder på balanceudfordringer, herunder krigerstillingerne og andre stående stillinger. Der indgår stillinger, hvor vi sidder, dynamiske stillinger på alle fire, samt liggende stillinger. Alt sammen så du får styrket og smidiggjort de vigtige muskler. Vi bruger åndedrættet til at finde ro og løsne op i spændinger i hele kroppen.
De klassiske yogastillinger kombineret med nyere viden og fokus på åndedrættet har en gavnlig virkning på krop og sind. Formålet er at øge kroppens vitalitet og sundhed fysisk og mentalt.
Klassen sluttes af med ca. 10 minutters guidet Shavasana (afspænding).
Yoga handler ikke om, hvordan stillingerne ser ud, men hvordan de føles. Derfor guides opmærksomheden tilbage til kroppen. Det har den sideeffekt, at du kan opleve at få en pause fra tankerne og over tid øge din kropsbevidsthed.
Yoga er for mænd såvel som kvinder, nybegyndere som øvede, og alle slags kroppe kan være med. Du behøver ikke andre forudsætninger end dem, du allerede har.
Praktisk info: Medbring yogamåtte og et tæppe til at tage over dig i Shavasana. Har du yogabælte, yogablok eller andet, så medbring også det. Evt. vanddunk