Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.
Kunne ikke hente 'https://nationalparkskjoldungernesland.dk/kalender/' indenfor 15 sek.

Dato

Kategori

  • Vælg alle genrer Nulstil

Viser 28 events mellem 27. jul. og 2. aug. 2024

Rundvisning på Jagtslottet
Diverse | Ekskursion

Rundvisning på Jagtslottet

Torsdag den 1. august 2024, kl. 14-15.30.
Pris: Entré: 50 kr Køb/bestil billet
Besøgscenter Karlsladen, Grenåvej 14, Rønde
Kom med på rundvisning, når nationalparkens guider viser rundt og fortæller om slottets historie, funktion, arkitektur og udsmykning. Jagtslottet, der troner som en lille arkitektonisk perle på toppen af bakken over Kalø Vig, ligner mest af alt en bygning, man ville finde i Alperne. Herfra har man en imponerende udsigt til Ringelmose Skov og Kalø Slotsruin.

Jagtslottet, som blev opført i 1890-1899, er tegnet af den berømte arkitekt Hack Kampmann, der blandt andet også har tegnet Toldboden i Aarhus, Aarhus Teater og Marselisborg Slot. Slottet blev opført som sommerresidens for den tyske baron Martin Johan von Jenisch, der dengang ejede Kalø Gods.

Når man træder indenfor på slottet, er man omgivet af kulturhistorie. Se de smukke sale på slottet, hvor væggene er prydet med kalkmalerier og træudskæringer. Her har maler og dekoratør Carl Hansen Reistrup udsmykket de fleste rum med smukke motiver af dyr, naturen og fra den nordiske mytologi. Den indvendige udsmykning er inspireret af naturen på Mols, således at uanset hvor man kiggede hen - om det var ud af vinduerne eller ind mod væggen - så havde man noget smukt at kigge på.

Rundvisningen varer 1,5 time og begynder ved den fredede bygning Karlsladen, der er en gammel kørelade til Jagtslottet. I dag er Karlsladen indrettet som besøgscenter. Besøgscenteret har åbent hver dag fra kl. 9:00 til kl. 21:00, og der er toiletfaciliteter og parkeringsplads.

Slottet er til hverdag lukket for offentligheden, og besøgende har kun adgang til slottet ved rundvisning.

Rundvisningen er oplagt som sommerferieaktivitet og tilbyder et spændende og historisk kig indenfor på det ikoniske Jagtslot
Del
Flagermus - Aftentur i Mols Bjerge
Diverse | Natur

Flagermus - Aftentur i Mols Bjerge

Torsdag den 1. august 2024, kl. 21.15-22.45.
Pris: Entré: 85-185 kr Køb/bestil billet
Besøgscentret Mols Bjerge, Øvre Strandkær, Strandkærvej 7, Femmøller, Ebeltoft
Arrangør:Natur Mols
Få indblik i flagermusenes hemmelige liv. fantastiske naturoplevelser. flagermus lever et hemmeligt liv for de fleste. De hviler sig om dagen og først ved skumringstid flyver de ud for at jage deres bytte. På turen vil du få et indblik i flagermusenes fascinerende biologi.

Vi mødes i Mols Bjerge inden solen går ned. Efter en introduktion til flagermusens levevis, går vi en kortere tur i området (ca 2 km). Turen er lidt kuperet og på ujævnt terræn, men vi går i et meget roligt tempo med flere stop undervejs for at lytte efter aftenens lyde.

Området er et meget varieret naturområde, som giver flagermusene gode fourageringsmuligheder. Flagermus udsender korte kraftige skrig for at navigere rundt og i deres søgen på byttedyr. De fleste af disse lyde kan vi ikke høre, men udstyret med en flagermusdetektor får vi nu den mulighed.

Og er vi heldige kan vi også høre lyde fra andre dyr i aftenens mørke.

Arrangør: Natur Mols ved biolog Tine Sussi Hansen www.naturmols.dk

Mødested: P-plads ved Besøgscenter Øvre Strandkær.
Mødetid: kl. 21.15
Varighed: 1,5-2 timer

Pris:
185 kr. pr. person.
Børn/unge under 18 år ifølge med voksen 85 kr.

Husk:
Godt fodtøj (fx vandresko/snøresko), fornuftig beklædning (flere lag som kan tages af og på, inkl. en varm trøje og regntøj).
Medbring lommelygte (helst ikke pandelampe, da vi nemt kommer til at blænde hinanden).

Turen er ikke egnet for gangbesværede eller klapvogne.
Det er ikke muligt at have hund med.

Aktiviteten af flagermus afhænger vejret. Ved udsigt til blæst eller meget regn aflyses turen.
Turen kan også aflyses ved for få tilmeldinger.
I tilfælde af aflysning får du naturligvis besked senest i løbet af formiddagen og efterfølgende refunderet din billet.

Der er rigtig gode chancer for at opleve flagermus, men desværre aldrig nogen garanti. I tilfælde af at vi ikke ser/hører flagermus, kan du bytte turen til en anden tur.

Har du brug for flere oplysninger kan du ringe på tlf. 40 97 15 71 eller skriv til tine@naturmols.dk.

Se vores turoversigt på www.naturmols.dk/ture
Del
Historisk byvandring 'Ebeltoft bag facaden'
Diverse | Ekskursion

Historisk byvandring 'Ebeltoft bag facaden'

Mandag den 29. juli til torsdag den 1. august 2024
Pris: Entré: 95 kr Køb/bestil billet
Det Gamle Rådhus, Torvet 2A, Ebeltoft
Arrangør:Ebeltoft Tours
Rigtig mange har besøgt Ebeltoft flere gange, men det er kun de færreste, der kender historierne bag den charmerende købstad med toften, æblerne og de gamle bindingsværkshuse. Vi tager udgangspunkt i et bykort fra 1670 og spadserer gennem århundreders byggeskik og kulturhistorie. Hvor lå æbletoften og hvad er der tilbage af de gamle tangdiger, der beskyttede kysten mod stormvejr. Undervejs hører vi om bindingsværk og sjove historier om byens karismatiske borgere. Vi byder også på lidt til den søde tand når vi smager på Mols Bolsjer.

Vi tør godt garantere at du efter turen er blevet meget klogere på den gamle søkøbstad!

Er du en større familie, et hold venner eller et firma, så kontakt os gerne for et privat arrangement.

Det og meget mere oplever du på denne tur rundt i det historiske Ebeltoft!

OBS: Ved færre end 5 deltagere aflyses turen og beløbet refunderes.

Er du i tvivl om det er noget for dig? Det siger nogle af deltagerne:

"Jeg var meget tilfreds med byvandringen i Ebeltoft sammen med Pia. Der var mange gode og sjove historier om de forskellige steder i byen. Spændende at følge de gamle gader og samtidig se gamle fotografier fra byen, som var med til at give et godt billede af det gamle Ebeltoft. Pia var god til at formidle og fortælle om de historiske ting, men også de lidt sjovere/skøre ting, som usædvanlige gadenavne eller udtryk/ordsprog som stammer fra gammel tid. Alt i alt en rigtig god oplevelse som helt klart kan anbefales. Bedste Hilsener Marcus Jensen

"Det var en rigtig god og sjov oplevelse at være med Pia rundt i Ebeltoft. Masser af spændende fortællinger og steder i byen. Pia formidler med en god portion humor koblet til det historiske. Det fungerer rigtig godt, at vi går efter det gamle bykort og ser gamle fotos af fx tangdiget. Det giver en rød tråd på turen, men samtidigt har hun overskud og fleksibilitet til at tage en spændende afstikker. På fremtidige ture rundt i Ebeltoft og andre gamle danske byer vil vi fremover kunne bruge Pias tips og lægge mærke til de mange detaljer i bygningerne, og hvad de afslører. Vi vil personligt give Pia 5 ud af 5 stjernerBedste hilsner fra Mette og Jonas"

Se mere HER
Del
Sælsafari i Kalø Vig
Diverse | Natur

Sælsafari i Kalø Vig

Fredag den 2. august 2024, kl. 13.45-15 & 15.15.
Pris: Entré: 70-200 kr Køb/bestil billet
Nappedam Havn, Molsvej 33, Rønde
Mærk den friske vind i ansigtet og lyt til bølgernes brusen, når veteranskibet Skødshoved stævner ud på denne sejltur, hvor der er gode chancer for at se sæler. Sælsafari, slotsruin og den største sten. Vi mødes på Nappedam Bådehavn og sejler ud til Kalø Slotsruin, der er et af Nationalpark Mols Bjerges mest besøgte seværdigheder i sommerferien. Det er dog de færreste, der ser den ikoniske ruin fra vandsiden.

På sejlturen passerer vi også stenrønnen, hvor der er der rigtig gode chancer for at se en sæl ligge og sole sig på stenene. Med en kikkert i hånden kan man rigtig studere sælerne, og nogle gange kan man være så heldig, at sælerne kommer tæt på for at sige hej.

På turen sejler vi også forbi den største, kendte sten i Nationalpark Mols Bjerge, som har fået navnet Rønstenen. Stenen vejer omkring 54 ton svarende til noget, der ligner 20 familiebiler eller rundt regnet ni elefanter.

Sejlturen foregår ombord på et af Danmarks sidste paketskibe, Skødshoved. Engang var paketskibe et almindeligt syn langs de danske kyster, hvor de fragtede gods fra havn til havn, og i starten af 1900-tallet sejlede Skødshoved i fast rutefart mellem Ebeltoft og Aarhus med gods, post og mennesker.

I dag er en sejltur med veteranskibet Skødshoved i stedet en dejlig sommerferieaktivitet i nationalparken for både store og små, der har lyst til at komme ud på vandet.

Praktisk information

Selv om sommeren kan der blive koldt på vandet, og mange undervurderer, hvor koldt det kan blive. Så husk varmt tøj og også meget gerne en kikkert, for så bliver sejlturen sjovere. Sejlturen tager omkring en time og ender samme sted, som vi startede. Man er velkommen til at medbringe egne drikkevarer ombord. Der er toiletfaciliteter på Nappedam Lystbådehavn.

Der tages forbehold for vejret, som kan gøre det nødvendigt at aflyse. I givet fald får du besked pr. mail og sms.

Alle ombord skal have billet
Del
Tag børnene med på eventyr ved Kalø Slotsruin
Diverse | For børn

Tag børnene med på eventyr ved Kalø Slotsruin

Fredag den 28. juni til søndag den 4. august 2024, kl. 08:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Kalø Slotsruin, Molsvej 31, Rønde
Download appen Natureventyr, og lad den guide jer ad en børnevenlig rute ved Kalø Slotsruin, mens I læser et det spændende eventyr Svend og den forheksede halvø. I går fra kapitel til kapitel, mens børnene løser små udfordringer undervejs. Mere om eventyret og turen:

På dette eventyr kan I opleve fortællingen om den modige dreng Svend, som tager ud til slottet på halvøen for at redde sin bedste ven Harry. Slottet er nemlig blevet indtaget af en ond heks, som har forvandlet alle slottets beboere til køer.

Har I modet til at tage med på eventyr?

Kalø Slot ligger på en halvø i Kalø Vig. Fra ruinens mure er der den smukkeste udsigt over havet og det omkringliggende område. Turen derud er et eventyr i sig selv.

Eventyret tager jer fra parkeringspladsen og helt ind bag de gamle slotsmure, og undervejs skal I løse en masse sjove udfordringer.

Bemærk, at turen frem og tilbage er lidt lang for de mindste ben.

En del af ruten går uden for stien, og det er derfor ikke muligt at have klapvogn eller barnevogn med på hele ruten.

Eventyret er lavet i samarbejdet med Nationalpark Mols Bjerge og Syddjurs Kommune
Del
Pop-up Galleri på havnen i Ebeltoft
Udstilling | Billedkunst

Pop-up Galleri på havnen i Ebeltoft

Mandag den 15. juli til søndag den 11. august 2024, man-ons. 10:30-16:30 , tors-fre. 10:30-18 , lør-søn.10-16:30 .
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Fiskerihavnen i Ebeltoft, Stockflethsvej, Ebeltoft
Kig ind og oplev billedkunst hos Helle Kjærulf Gallery, som har åbent i fire uger i sommerhøjssæsonen på Fiskerihavnen i Ebeltoft. Den hyggelige fiskerihavn i Ebeltoft får en ekstra dimension i sommerferien. I den hvide bygning med de store vinduer over for delikatesseforretningen Piccoli åbner pop-up galleriet Helle Kjærulf Gallery 15. juli og har åbent frem til 11. august.

Helle Kjærulf er lokal billedkunstner med abstrakte malerier som speciale. Hun har ofte udstillet i Ebeltoft Kunstforening og er medlem af KunstSpor på Djursland.
Der er fernisering fredag 19. juli kl. 16-18, hvor alle er velkomne.

Helle Kjærulf bor og har atelier i Boeslum Bakker, Ebeltoft. Hun maler abstrakt eller non-figurativt på lærred.
»Naturen er en evig medspiller i mine billeder. Selv om jeg ikke maler naturalistisk, opstår der ofte landskaber - mentale landskaber. Dem, som jeg kalder mindscapes. Mine malerier er på en måde som et digt eller musik, en vej mod et udtryk, der til sidst falder på plads og giver mening for mig. Naturens mangfoldige former, det organiske, det foranderlige og det evige er det, mine billeder udspringer af,« siger hun.
I sin maleproces benytter Helle Kjærulf sig i høj grad af akrylfarvens vandige muligheder og blandingsmuligheder. Opbygningen er lag på lag i en harmonisk komposition og ofte med stor transparens.
»Jeg arbejder med det meget intuitive og til tider tilfældige princip. Processen fra det hvide lærred til det endelige maleri er hver gang en opdagelsesrejse i en ny verden.«
Helle Kjærulf har udstillet i gallerier, kunstforeninger, virksomheder, på udstillinger og kunstmesser siden 2008. Medlem af KunstSpor på Djursland. Se mere:

www.hellekjaerulf.dk
Pop-up galleri: Helle Kjærulf Gallery
Stockflethvej 13B
Fiskerihavnen, 8400 Ebeltoft

Fra 15. juli til 11. august 2024 (uge 29, uge 30, 31 og 32)

Åbningstider:
Mandag - onsdag kl. 10:30-16:30
Torsdag - fredag kl. 10:30-18:00
Lørdag - søndag kl. 10:00-16:30
Del
Hvad er en farvergård?
Udstilling | Omvisning

Hvad er en farvergård?

Søndag den 30. juni til søndag den 11. august 2024, kl. 10:00 - 16:00.
Pris: Fri entré
Hjemmeside: Se hjemmeside
Museum Østjylland - Farvergården, Ebeltoft, Adelgade 15, Ebeltoft
Hvad er en farvergård egentlig? Hvem har boet her, og hvad lavede de? Find fortællingerne, når du går på opdagelse i det gamle købstadsfarveri. Ebeltoft har en gammel farvergård. Men hvad lavede dem, der boede her i gamle dage?

Og hvad er en farvergård i grunden?

Følg en lille historie rundt på gården og find ud af, hvad farveren, børnene, arbejderne og ikke mindst hestene lavede!

Aktiviteten er en gør-det-selv-aktivitet, som I kan hygge jer med, lige når det passer jer indenfor museets åbningstid
Del
Det sker på Fregatten Jylland
Udstilling | Historisk

Det sker på Fregatten Jylland

Lørdag den 29. juni til søndag den 11. august 2024, kl. 10-17.
Pris: Entré: 105-445 kr Køb/bestil billet
Fregatten Jylland, S. A. Jensen Vej 4, Ebeltoft
Dagens program: Åbent: 10 - 17. 10.30 Historisk introduktion om Fregatten Jylland. 11.00 Skibsdrengens liv ombord - Intro for Familier. 11.30 Fortællinger om fregatten i kamp på øverste dæk. 12.00 Kanonskud. 12.05 Lav dit eget reb
13.00 Skibsdrengens liv ombord - Intro for Familier
14.30 KRIGSSKIBET fregatten Jylland, Introduktion
15.00 Fortællinger om fregatten i kamp på øverste dæk
15.30 Kanonskud
15.35 Lav dit eget reb

Nyhed! Find Fregattens Dyr!
Gå på jagt i alle afkroge og udfordr din familie i en dyst om, hvem der finder alle dyrene først. Hent et kort i museet og sæt jagten i gang!

Prøv fregattens audioguides ( Husk høretelefoner)

Fregatten Jylland har to spændende audioguides i den gratis USEEUM App.

Download App, husk høretelefoner og oplev fregatten Jylland som du aldrig har oplevet den før
Del