Kalender

Dato

Kategori


Søg i kategori

Viser 107150 events fra/efter 26. okt. 2024

26. Okt Foredrag

Foredrag: Sorg og strik der lindrer med Jorit Tellervo

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 275 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Løgumkloster Refugium, Refugievej 1, Løgumkloster
Jorit Tellervo står bag et stort Folkeoplysningsprojekt om sorg. I sit arbejde har hun talt med mange efterladte, hvoraf mange har peget på strik som lindring..

Udover en række bøger om sorg har Jorit Tellervo lige udgivet bogen 'Strejf af natur i strik'. Her viser hun i strik, en smuk forening mellem mennesker og natur. Og fortæller om strik som lindring

Jorit Tellervo bor og arbejder med vidensformidling, kunst og strik i Rørvig. Sammen med ægtefællen, kunstmaler Flemming H, har de bolig og værksted på 'Bygaarden', ned til Isefjorden. I mange år har Jorit været projektleder i Palliativt Videncenter. Formidlet ny forståelse af sorg og udgivet flere bøger om sorg og palliativ indsats. Har som kunstner udgivet bogen 'At male med tråd'.

Arrangementet inkluderer kaffe og Sønderjysk Brø'torte
Vis kort
26. Okt Undervisning

Sokker

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 475 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder
Underviser: Inge-Lis fra Önling. 2023 var udråbt til at være "Year of Socks" og meget tyder på, at festen fortsætter i 2024..

Vi har lært, hvor dejligt det er at gå med hjemmestrikkede strømper, men mange har også prøvet at strikke strømper som er for små, for store eller som bare ikke sidder som de skal, og som derfor ikke kommer op af strømpeskuffen. Det kan vi ændre på med meget små ændringer, så strømperne tilpasses netop din fod. Vi gennemgår "strømpens anatomi", og vi skal arbejde med at finde præcis den hæl og tå, som passer til din fod, og med forskellige måder til at tilpasse strømpen

Vi skal strikke en børnestrømpe og prøve at strikke en "Shadow wrap hæl"

Medbring: 400 m/100 g (der strikkes med dobbelt garn) eller strømpegarn DK weight ca 200 m/100 g og strikkepinde 4 mm. Strømpepinde eller rundpind 80 cm

Efter i mange år at have været sammen med skoleelever om glæden ved strikkepinde og garn, blev Inge-Lis ansat hos Önling for 6 år siden. Foruden at rådgive om Önlings egne opskrifter, læse korrektur på nyudgivelser, lave egne designs og udvikle kurser, er Inge-Lis ansvarlig for strikkecafeer, og hun elsker at møde kunder både hjemme i Önlings eget showroom og på messer. På denne hyggelige strikkeformiddag deler Inge-Lis lystigt ud af "tips og tricks"
Vis kort
26. Okt Foredrag

Foredrag med Ingunn Birkeland

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 225 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder
Ingunn Birkeland (f. 1979) er uddannet tøjdesigner ved Statens håndverks- og kunstindustriskole (nu KHiO) og har hovedfag (MA) i tøj og kostumer. Siden 2005 har hun designet tøj, sko, smykker og tekstilkunst i eget navn..

Hun har gjort sig bemærket med iøjnefaldende kjoler designet til norske kulturpersonligheder og flere af hendes værker er købt af norske museer, deriblandt Nasjonalmuséet. Hun er også kendt for rudemønstret CITY, hun har udviklet en væveteknik og overført den til forskellige produkter så som emaljesmykker, sko og uldtæpper for den norske producent Røros Tweed og senest strikke- og syopskrifter i bøgerne INGUNN BIRKELAND STRIKKER, INGUNN BIRKELAND SYR og INGUNN BIRKELAND HÆKLER.

Ingunn er optaget af, at folk gennem det at lære selv at lave tøj, får indblik i processen, som ligger bag et stykke tøj. Dette kan inspirere til, at vi sætter mere pris på - og passer bedre på - tøjet og dertil giver det en mere bæredygtig og farverig garderobe, som der er grund til at være stolt af.

I foredraget skal vi se billeder fra hendes årelange og farverige samarbejde med fotograf Knut Bry. Du får også et indblik i hendes både at arbejde på som designer, både i eget atelier og sammen med andre. Udover billeder af strik, syning og hækling, skal vi også se et udvalg af billeder arbejder udført med andre teknikker og hvordan hun genbruger rester fra sine producenter. Farver er centralt og det der kan virke som et tilfældigt udvalg, er i virkeligheden et nøje sammensat og gennemarbejdet spektrum
Vis kort
26. Okt Undervisning

Julepynt - Macramé

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 350 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder
Underviser: Stine Drøgemüller/ MAKRAM. Kom i ægte (MAKRAM) julestemning, når vi skal makramme en masse julepynt! Vi har masser af opskrifter klar og du må makramme alle dem, du kan nå at lave på 2,5 timer..

Brug pynten som gaver til julefrokosterne, til pynt på julegaver eller pryd dit hjem med bæredygtigt og holdbart julepynt

Stine Drøgemüller er selvlært inden for macram'-håndarbejdsfaget. Hendes vej til macram' begyndte, da hun i 2019 pludseligt mistede sin far. Hun stødte tilfældigvis på håndværket gennem en YouTubevideo. Macram' blev hendes terapiform og frirum, når sorgen fyldte for meget. I dag driver hun virksomheden MAKRAM med missionen om at udbrede macram' - både som kreativ og sundhedsfremmende aktivitet og som en måde at fremstille boliginteriør. Hun bor det meste af året i sit kolonihavehus, hvor hun har sit MAKRAM-showroom, driver sin webshop med genbrugsgarn og afholder forskellige workshops. I 2023 udgav hun den første danske Macramé bog i nyere tid
Vis kort
26. Okt Foredrag

Foredrag: Kunsten at designe i strik med Hanne Rimmen

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 395 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Schackenborg Slot og Slotspark, Schackenborg 1, Tønder
Kom til en hyggelig og inspirerende eftermiddag i slottets smukke salon med kaffe og kage samt et foredrag om at designe strik. Hanne Rimmen vil bl.a. fortælle om processen: "Fra den gode idé til det færdige mønster"..

Eftermiddagen vil byde på masser af mulighed for at spørge, diskutere og komme med input. Så er du interesseret i at nørde lidt med på "next level", få et par gode tricks med hjem, samt hente inspiration til din egen indre designer, så er det her det helt rigtige teselskab.

Hanne Rimmen er en anerkendt dansk strikdesigner, der er kendt for sin kreativitet og evne til at skabe smukke og unikke strikkemønstre. Med en passion for traditionel nordisk strik og et øje for moderne design skaber Hanne Rimmen strikkemønstre, der ikke kun er smukke og funktionelle, men også fortæller historier og formidler nordisk kultur og tradition.

Til alle events på Schackenborg Slot er der indbygget, at der kommer en slotsguide forbi eventet og giver en introduktion til Schackenborg slot
Vis kort
26. Okt Foredrag

Foredrag "Fra omtanke til Åmtanke"

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 150 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Bonevoksfabrikken, Søndergade 21, Højer
Fortæller: Remi Tasc. Remi Tasc fra Nesodden er far, bonusfar, bedstefar, har to hunde, to katte, gift med sin store kærlighed og arbejder som sygeplejer inden for sikkerhedspsykiatri..

I foråret 2019 strikkede han det, der skulle vise sig at blive den første Åmtankesweater. Det som startede som en lille, lokal opmuntringsaktivitet er i løbet af årene vokset og siden den første sweater, er der blevet foræret hundredvis af sweatre, huer og vanter til personer i Norge og også udenfor landets grænser. Vintrene 22/23 og 23/24 blev der organiseret nationale strikkefællesskaber med Åmtanke sweatre til Ukraine.

Åmtanke handler om de mellemmenneskelige relationer, fællesskab, inklusion, det at se hinanden og ringe i vandet. Åmtanke ser ikke politik, religion, økonomi, etnicitet, køn, orientering og andre opdelinger. Åmtanke er for alle.

Remi Tasc tager dig med på en strikkerejse "Fra omtanke til Åmtanke"
Vis kort
26. Okt Workshop

Plantefarvning - Dip Dye

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 700 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Kulturcentret Kiers Gaard, Søndergade 12, Højer
Underviser: By Bjørg. Til denne workshop kommer vi omkring håndværksteknikker, lidt om planter, lidt om garn, lidt om bejdsning både før og efter farvning og vi prøver kræfter med teknikken Dip Dye og fremstiller smukke, flerfarvede garner..

Vi vil lave en gul / grøn / (evt. blå variant) og en rød, laksefarvet/ grålig variant.

Når du deltager i workshoppen, får du et kompendium med hjem, ligesom du får 2 x 50 gram garn med, som du betaler 100,- i materialepris for - afregnes direkte med underviserne.

Du skal være opmærksom på: Vi kommer til at arbejde med indigo farvning. Der er nogen som synes, at lugten, når vi farver Indigo er rigtig træls.

By Bjørg er en lille hobby virksomhed, der plantefarver garn med tanke på bæredygtighed og naturen. By Bjørg består af Bente og Katrine, som også er mor og datter. Bente er tekstilfarver og har derfor den faglige baggrund for at kunne farve. Katrine er uddannet biolog med speciale i den danske natur, og har flere års erfaring i naturforvaltning
Vis kort
26. Okt Workshop

Farvehækling med Ingunn Birkeland

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 650 kr
Arrangør: Masker i Marsken
Business Academy - Bjerremark Kursuscenter, Ubjergvej 19, Ubjerg, Tønder
Designer Ingunn Birkeland er kendt for sin udstrakte brug af flere farve. Det, der ved første øjekast kan virke som en mængde tilfældigt sammensatte farver, er i virkeligheden et nøje udvalg af nuancer baseret på en enkel farveteori..

I workshoppen får du først en kort introduktion og præsentation af opgaverne, før du selv kaster dig ud i at prøve Ingunns farve metode. På den måde får du et værktøj til at finde dine egne harmoniske farvekombinationer til både stribet hækling - fladt eller med flæser - og til det karakteristiske ternet mønster CITY

Vi skal boltre os i hele 70 farver af Finull fra Rauma Garn og det eneste udstyr, du skal medbringe til workshoppen, er hæklenål 2,5 mm og 3 mm. Du får et kompendie, der opsummerer workshoppen med hjem, så du kan arbejde videre med farverne derhjemme
Vis kort
26. Okt Rock/Pop

Udsolgt koncert med Pernille Rosendahl

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 350 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Masker i Marsken
Løgumkloster Kirke, Slotsgade 11, Løgumkloster
Koncerten er udsolgt. Den danske sangerinde Pernille Rosendahl har igennem årene bevist, at hun er en af de mest talentfulde og alsidige kunstnere på den danske musikscene..

Fra sin tid som frontfigur i Swan Lee, The Storm og senest som solist, har Pernille Rosendahl imponeret både publikum og kritikere med sin kraftfulde stemme og særlige evne til at ramme sit publikum lige i hjertekulen med sine sange

Pernille Rosendahl er kendt for sine energiske liveoptrædener, hvor hendes karisma og nærvær skinner igennem og skaber en helt særlig atmosfære. Med et imponerende sangkatalog og en evne til at skabe forbindelse med publikum, har Pernille Rosendahl etableret sig som en af Danmarks største musikalske stjerner

Under Masker i Marsken har du mulighed for at opleve Pernille fortolke klassikere af Jens Rosendal, samt andre sange, som passer godt sammen med Jens Rosendals sange. Jens Rosendal, der døde i slutningen af 2023, leverede størstedelen af sit liv lige her i Marsken. Han var en kendt højskolelærer og digter, der nok er mest kendt for sangen "Du kom med alt det der var dig", også kaldet Forelskelsessangen. I den nyeste udgave af Højskolesangbogen står han bag ti sange ligesom han har skrevet to salmer, der er med i Den Danske Salmebog

Arrangementet afholdes i Løgumkloster Kirke, der regnes for en af de skønneste middelalderkirker i Danmark. Kirken er bygget i starten af 1200-tallet og er en af to fløje, der stadig eksisterer af det gamle cistercienserkloster

Dørene åbner kl. 19.00
Vis kort
26. Okt Show/stand up

Martin kanstrup | TRÆLS

Lørdag den 26. oktober 2024
Pris: Entré: 309 kr Køb/bestil billet
Arrangør: Lydbølgen
Agger Darling, Havnevej 1, Vestervig
Martin kanstrup "TRÆLS". Entertainer, tr ubadur og spillemand: Flere betegnelser passer. På musiker og komiker Martin Kanstrup fra Thy,. Der har bygget sit show op med referencer til den humoristiske arv..

Fra legender som De Nattergale, Allan Olsen og naturligvis Niels Hausgaard

Martin Kanstrup har efterhånden fået slået sit navn fast på den danske komik scene
og har med sit tidligere show "Thybo or not Thybo" leveret udsolgte huse landet over

Nu står Martin Kanstrup klar med sit 5. show "TRÆLS"

Hvad betyder ordet træls? Hvad er rigtig Træls?

Slår man ordet træls op i den danske ordbog, står det følgende:
Der er mange, der synes, at det er et træls stykke arbejde at smøre madpakke.
Det er et udmærket bud. Dog vil mange nok mene, at man godt kan finde ting
der er mere træls i livet end at smøre en madpakke

"Personligt synes jeg det er mere træls, at bide sig selv hårdt i tungen
eller at skide i bukserne end at smøre en madpakke, men så`rn er vi så forskellige"

Kanstrup tager dig med ind i et show fyldt med musikalsk hverdagspoesi
Det gør han blandt andet i et jordnært mandeunivers, hvor han formår at få kvinder
til at grine af mænd og mænd til at grine ad sig selv

Du vil opleve fællessang, sjove og lune anekdoter og finurlige sange på thybomål.
Man kommer på en lille rejse i Kanstrups liv og ikke mindst hvordan hans krøllede hjerne
oplever dagligdagens små og store udfordringer

Så glem alt om bleskift, AULA, inflation, krig, naboer og andre trælse ting
og kom i godt selskab med Martin Kanstrup, til en forrygende aften
der med garanti bliver alt andet end træl s.

Ønsker I at spise i restauranten før koncerten.

2 retters koncert menu kr. 295.-

Der kan bookes bord

HER

Til spisende koncertgæster, vil der være reserverede pladser til koncerten,
så menuen kan nydes, helt frem til koncert start.

Dørene til koncerten åbnes kl. 19.00

Vi ses på havnen
Vis kort