Løgstør Kirke

Rådhusgade 25B, Løgstør

Sonntag 27. Oktober 2024, 15.



Musik

Guitarkoncert i Løgstør Kirkes Foyer

Løgstør Kirkes dejlige foyer danner søndag den 27. oktober kl. 15.00 rammer om en guitarkoncert med Asbjørn Høgholm, hvor også organist Inger Gregersen medvirker.

Efter et afsnit med værker for guitar solo, munder koncerten ud i en uropførelse af Høgholms værk Lydisk sonate i F for orgel og guitar.

Guitaren rummer som bekendt sin egen parallelverden af komponister i forhold til så megen anden musik. I mange tilfælde er man nødt til selv at være guitarist, for at kunne skrive for instrumentet. Vi skal møde svensk/tyske David Kellner, en barokkomponist som både spillede orgel og lut. Spanske Alonso Mudarra har skrevet en fantasi som parodi på en harpenist, ved navn Ludovico, som fremstod noget modernistisk i forhold til renæssancen, som han levede i. Desuden musik af italienske Matteo Carcassi, mexicanske Manuel Maria Ponce, venezulanske Antonio Lauro, tyske Alfred Uhl, hollandske Pieter van der Staak og svenske Owe Walter. Endelig byder koncerten på en lille suite over svenske folkemelodier.

Som rosinen i pølseenden uropføres som nævnt Lydisk Sonate i F for orgel og guitar. Til sonaten kommer kirkens rulbare kororgel i brug. Det er forsynet med svelle og har således muligheder for registreringer, der er så lydsvage, at de kan matche guitarens stilfærdighed. Inger Gregersen og Asbjørn Høgholm, som til daglig er organister ved Løgstør-Aggersborg-Kornum-Løgsted-Overlade Kirker har arbejdet med værket, over godt og vel et års tid, og nu glæder de sig til at uropføre det.

I de senere år har de blandt andet dyrket den specielle sammensætning, orgel og guitar. Der er fri entré til koncerten, som varer omkring en times tid.

Lesen Sie mehr auf der Website