Det beregnede menneske. Om den kunstige intelligens og dets betydning for mennesket. Ved Director for AI assets i firmaet Visma, Claus Dahl. Der er AI over det hele. Flere og flere af os samtaler dagligt med kunstige sprogvæsener, som ChatGPT.
Men hvem eller hvad er det egentlig vi taler med? Spørgsmålet, om kunstig intelligens egentlig er intelligent, er svær. Vi har svært ved at forklare hvad det er, der gør et menneske til et menneske. I maskinernes verden bliver alting målt, vejet, beregnet og defineret - og altså også nu menneskeligheden. Afhængigt af hvem, der laver definitionerne, kan du finde alle synspunkter fra høj latter ved tanken at maskinerne ER menneskelige til høj latter ved tanken at maskinerne IKKE er menneskelige. I dagens oplæg prøver Claus Dahl at forklare, hvad diskussionen handler om, og hvilke perspektiver AI tegner op for mennesket i fremtiden. Fri entré. Der vil være et begrænset antal pladser. Dørene åbnes en time før. Hvad er et menneske? Efterårets foredrag sætter fokus på de udfordringer menneskesynet står over for i vores tid. I Det Gamle Testamente spørger salmedigteren med stjernehimlen over sig og jordens mangfoldighed af liv omkring sig: Hvad er da et menneske? Selv om det er skrøbeligt og afhængigt af Guds hjælp, betragter digteren det alligevel som den mest guddommelige af alle skabninger. Gud har kronet det med gudskraft og herlighed og har indsat det som hersker over skaberværket. Siden har filosoffer og teologer, ja tænkere af alle slags, forsøgt at formulere og præcisere, hvad det særlige ved mennesket er. Nogle vil mene at menneskets fornuft og bevidsthed er det afgørende, andre lægger vægt på dets socialitet og etiske ansvarlighed, mens andre igen betoner dets evne til at fantasere, lege og skabe nyt. I nyere tid har vi på flere områder måttet genoverveje vores syn på, hvad et menneske er. Med bevidstheden om at vi er en del af en omfattende økologisk helhed, må man spørge, om mennesket kan blive ved med at opretholde sin suverænitet og særstatus i forhold til dyrene. Kan vi fx blive ved med at udnytte dyrene som i det industrielle landbrug? Er dyrene til for os, eller skal vi snarere se dyrene som medskabninger, vi ligner og er forbundet med og forpligtet på at værne om. En anden problematik viser sig i, at vi har været i stand til at skabe teknologier, der kan simulere og måske på nogle områder overgå menneskelig intelligens. Hvad kommer AI, kunstig intelligens, til at betyde for vores menneskesyn? Er der en særlig "menneskelighed", som de tænkende maskiner ikke kan overtage og frembringe? Endelig ser vores menneskesyn også ud til at blive udfordret i forhold til livets begyndelse og slutning. Mange vil insistere på menneskets individuelle autonomi og dermed dets ret til selv at bestemme over dets liv. Men gælder det også retten til at frasortere alle de fostre, vi ikke ønsker at have som vores børn? Og skal vi kunne gøre krav på lægeligt assisteret dødshjælp ved kronisk og afhængighedsskabende sygdom? Foredragsrækken finder sted i Trinitatis Sognehus og er arrangeret i et samarbejde mellem Vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke.
Men hvem eller hvad er det egentlig vi taler med? Spørgsmålet, om kunstig intelligens egentlig er intelligent, er svær. Vi har svært ved at forklare hvad det er, der gør et menneske til et menneske. I maskinernes verden bliver alting målt, vejet, beregnet og defineret - og altså også nu menneskeligheden. Afhængigt af hvem, der laver definitionerne, kan du finde alle synspunkter fra høj latter ved tanken at maskinerne ER menneskelige til høj latter ved tanken at maskinerne IKKE er menneskelige. I dagens oplæg prøver Claus Dahl at forklare, hvad diskussionen handler om, og hvilke perspektiver AI tegner op for mennesket i fremtiden. Fri entré. Der vil være et begrænset antal pladser. Dørene åbnes en time før. Hvad er et menneske? Efterårets foredrag sætter fokus på de udfordringer menneskesynet står over for i vores tid. I Det Gamle Testamente spørger salmedigteren med stjernehimlen over sig og jordens mangfoldighed af liv omkring sig: Hvad er da et menneske? Selv om det er skrøbeligt og afhængigt af Guds hjælp, betragter digteren det alligevel som den mest guddommelige af alle skabninger. Gud har kronet det med gudskraft og herlighed og har indsat det som hersker over skaberværket. Siden har filosoffer og teologer, ja tænkere af alle slags, forsøgt at formulere og præcisere, hvad det særlige ved mennesket er. Nogle vil mene at menneskets fornuft og bevidsthed er det afgørende, andre lægger vægt på dets socialitet og etiske ansvarlighed, mens andre igen betoner dets evne til at fantasere, lege og skabe nyt. I nyere tid har vi på flere områder måttet genoverveje vores syn på, hvad et menneske er. Med bevidstheden om at vi er en del af en omfattende økologisk helhed, må man spørge, om mennesket kan blive ved med at opretholde sin suverænitet og særstatus i forhold til dyrene. Kan vi fx blive ved med at udnytte dyrene som i det industrielle landbrug? Er dyrene til for os, eller skal vi snarere se dyrene som medskabninger, vi ligner og er forbundet med og forpligtet på at værne om. En anden problematik viser sig i, at vi har været i stand til at skabe teknologier, der kan simulere og måske på nogle områder overgå menneskelig intelligens. Hvad kommer AI, kunstig intelligens, til at betyde for vores menneskesyn? Er der en særlig "menneskelighed", som de tænkende maskiner ikke kan overtage og frembringe? Endelig ser vores menneskesyn også ud til at blive udfordret i forhold til livets begyndelse og slutning. Mange vil insistere på menneskets individuelle autonomi og dermed dets ret til selv at bestemme over dets liv. Men gælder det også retten til at frasortere alle de fostre, vi ikke ønsker at have som vores børn? Og skal vi kunne gøre krav på lægeligt assisteret dødshjælp ved kronisk og afhængighedsskabende sygdom? Foredragsrækken finder sted i Trinitatis Sognehus og er arrangeret i et samarbejde mellem Vor Frue Kirke og Trinitatis Kirke.
