Arkiv: Overstået event
Glostrup Bio

Bryggergårdsvej 2, Glostrup

Torsdag den 13. marts 2025, kl. 20.15.



Film: Andre Film

Black Bag

De er ægtefæller. De er spioner. De elsker hinanden højt, og de vil gøre hvad som helst for hinanden. Vil du slå ihjel for mig? Ja. Vil du lyve for mig? Ja? Og så det tredje spørgsmål, når situationen spidser til: Vil det blive snavset?

Men som ægte spioner tjekker George og Kathryn også hinanden, når de hver især forsvinder på missioner, som de ikke må diskutere med hinanden, for hvad nu hvis ... Ja, hvad nu hvis det viser sig, at der er en muldvarp i organisationen? Nogen har fået adgang til den "orm", som briterne har udviklet til at destabilisere Rusland, og så er spørgsmålet, hvem det er, og hvem vedkommende har solgt den til. Det er Georges opgave at finde ud af, hvem forræderen er, og på hans liste over mistænkte står også hans kone. Men George er klar til at gøre hvad som helst for Kathryn - også lyve og dræbe. Og det bliver sandsynligvis snavset.

Steven Soderbergh har i "Black Bag" sammensat en whodunnit-krimi i spionernes verden af hemmeligheder og løgne. Blandt spionerne, der aldrig ved, hvem de kan stole på, finder man Michael Fassbender, Cate Blanchett og Pierce Brosnan.
Kilde: UIP.

Køb/bestil billet Søg filmspilletider