Krydret med alt fra latin til calypso skaber Pladedamen en groovy stemning, der både kan lounges og danses til!
Bag pulten står Josephine Denice, en ung kvinde fra Kolding med en kæmpe kærlighed til musikken. Pladedamens mission er at ramme folket på den anden side af pulten med en bølge af good vibes.
Volume Jazz Village er et nyt initiativ i jazzfestivalen, hvor Aarhus Jazz Festival og Volume Village lørdag 20. juli præsenterer et flot musikprogram, der er centreret omkring jazz, fusioneret med urbane genrer som elektropop, afro, hiphop og reggae. Der er musik og god stemning, når du kan opleve Allen Anjeh, Sunbörn, Left Up Right og Pladedamen i fantastiske rammer på scenen hos Volume Village. Den samme billet giver adgang til en eftermiddag og aften med koncerter, DJ og efterfest. Dørene åbner kl. 16 og jazzfesten fortsætter ind i sommernatten.