De to venner har i årevis arbejdet på at raffinere både vin- og ølbrygning i håb om at vinde den lokale konkurrence i hjemmebryg. Den lidenskabelige interesse for hjemmebrygning drukner hverdagens sorger og livets bekymringer. I deres iver efter at få øllet til at blive bedre end sidste år, prøvesmager de på livet løs. I et bedugget øjeblik sender de hinanden på en fantasirejse til Sydfrankrig, hvor vinglasset aldrig er tomt, og kvinderne altid er varme. Virkeligheden er dog langt køligere, for det viser sig, at Orla og Jørgens øl-eventyr har ført til, at de er havnet på en afvænningsklinik. Erling Jepsens dramatik er ofte præget af en underfundig og underspillet humor, selv når temaerne er alvorlige. Forventet varighed: Ca. 1 time og 45 min. inkl. pause. Genre: Skuespil Producent: Folketeatret. Medvirkende: Thomas Mørk og Jesper Asholt.