Med eksempler fra litteraturens, filmens og filosofiens verden reflekterer foredraget over fortællingens styrker (og svagheder) med hovedfokus på løgnens og sandhedens forbandelser og velsignelser. Foredraget kommer bl.a. omkring Karen Blixen, K.E. Løgstrup, Astrid Lindgren, Lars von Trier og Karl Ove Knausgård og ind på eksistentielle temaer som død, ondskab, kærlighed, trøst, håb og livsmod. David Bugge er leder af K.E. Løgstrup Forskningscenteret og lektor i Teologi ved Aarhus Universitet.