Sammen med det lokale bryghus - Olsens bryghus - og vores lokale kok Xenia, har vi sammensat en fantastisk aften med øl som omdrejningspunkt og vi har kaldt aftenen Bajer & Bålmad..
En aften i øllets tegn - med ølsmagning og menu sat på øl
Aftenen byder på ølsmagning med brygmester Jan fra Olsens bryghus. Alt imens der smages på 6 af bryghusets bedste øl tilberedes den udsøgte middag over bålet. Middagen tilberedes af vores lokale gourmet kok Xenia, som denne aften har sammensat en menu med øl som omdrejningspunkt. Aftenens vært byder på en finurlig velkomstdrink baseret på øl.
Øl øl øl der er massere af øl, men fortvivl ikke hvis du ikke er til øl men gerne vil nye maden, stemningen, stedet og selskabet kan ølsmagningen skiftes ud med smag på de 3 cider bryghuset laver og en lokal gin.
Menu
Appetizer:
Knækbrød bagt med mask fra ølproduktion
Focciabrød og kulsmør
Kroket m. Svin
Grillet grønt
Hovedret:
Short ribs med ølbarbecue
Sæsonens grønne tilbehør
Dessert:
Sæsonens dessert
Menuen egner sig også til vegetarer
Dato og tid
Ølsmagning og mad kl. 17.00 - 22.00
Herefter hygges der omkring bålet til senest midnat.
Deltager og pris
minimum 12 og maksimum 25 personer
Pris: kr. 850,-
Husk
Tøj efter vejret. Koldt, regn, varmt.
Det er muligt at købe lokale øl, cider, G&T's og økologiske sodavand og most både under og efter middagen.
Hvor
I Holmely laden og overdækket udenfor på Birkeholmvej 9, 8740 Brædstrup
Parkering evt. på Nimdrupvej.
Mød brygmesteren Jan Olsen
Jan Støjberg Olsen startede Olsens bryghus i Brædstrups Gamle mejeri i 2021. Jans passion for øl startede hjemme med eget hjemmebryggeri og hans inspiration kommer fra belgisk og amerikansk øl.
Olsens bryghus byder i dag på blandt andet: Blonde, NZPA, Belgian Double, Red IPA, Stout, Triple, Double Bock (eg og rom), Lager og Imperial Madeira. Der til laves der tre ciders; en Solbær, en Passionsfrugt og en Rabarber.
Jan arbejder fortsat med smage og nye sammensætninger, så sortimentet altid udvikles og fornyes.
Mød kokken Xenia
Xenias Kjær Brun erfaringer med mad rækker mange år tilbage. I dag arbejder hun dels ved Timm Vladimirs køkken som underviser og inspektør ved siden af dette har hendes passion for mad og brændende lyst til at skabe oplevelser og yde en god service fået hende til at række ud til Holmely for et samarbejde. Hos Holmely står hun bl.a. for at lave lækre årstidsbestemte menuer til de events vi afholder og så laver Xenia også brød, dyppelse til tapas, sammenkogte retter og meget andet til stor nydelse for gæsterne på Holmely.
Aftenen foregår udenfor eller i den rustikke lade. Bålet brænder aftenen ud så der er rig mulighed for lange samtaler
Holmely, Birkeholmvej 9, Brædstrup
Fredag den 23. august 2024 , kl. 17:00.
Pris: (Entré: 850 kr)
Hjemmeside: https://hosholmely.dk/bajer-og-baalmad/