Kulturhøjskole Haslev


image-one

For dig, der er interesseret i kultur og samfundsforhold. I et hyggeligt fællesskab møder du foredragsholdere, der fører dig rundt om mange facetter af tilværelsen: Historie, etik, personlige skæbner, sang, musik, dannelse og aktuelle samfundsspørgsmål..

Vi mødes 5 gange i løbet af efteråret, hvor der uddybes og belyses emner, som er meningsfulde for vores liv.

Foredrag

Vigga Bro - Når et menneske dør går et bibliotek til grunde

En god historie udspringer altid af noget, du har i dig. Hvad enten du skaber den, eller du vælger den. "Når et menneske dør går et bibliotek til grunde," siger de i Ghana. For ethvert menneske har uanede mængder af historier i sig. Og ud fra alle disse historier forstår vi andres historier og elsker dem, der kaster lys på vore egne og gør, at vi forstår dem bedre. Også selvom det er i form af underholdning som Robin Hood eller Harry Potter. Den kendte skuespiller og historiefortæller Vigga Bro bruger fortællingerne i sit eget arbejde, og vil i foredraget fortælle om, hvordan de historier, vi alle går og bærer på, binder os sammen med andre mennesker

Simon Rom Gierø - Made in China

Om ægteskab og blandede børn i Riget i Midten. Simon fortæller sit første møde med Kina som en ung eventyrlysten studerende i Sichuan-provinsen dybt i Kinas indre, hvor han mødte sin fremtidige kone, til den kinesiske ægteskabsverden, spisning af hundepenis, graviditet, faderskab og etbarnspolitik samt altid at forsøge at slå bro mellem "tigermor" og "kattefar".

Mariette Tiedmann - Da keramik blev til kunst

Kähler, Axel Salto, Thorvald Bindesbøll, Hjort, Niels Hansen Jacobsen og alle de andre keramikere, der revolutionerede dansk keramik med nye former og spændende glasurer. Og om eneren, Bjørn Wiinblad, der brød med sin tids stramme moderne formgivning

Morten Ravn - Danmarks første specialstyrker

Vikingetidens og højmiddelalderens eliteenheder under lup. I små både foretog disse specialstyrker rekognoscering og udpegede egnede steder til landgang for hovedstyrken. Eliteenhederne foretog også natlige nålestiksangreb på fjenden, der gennem kidnapninger, beskydning og sabotageaktioner søgte at svække fjendens kampmoral og slagkraft.

Kristina Junge Jørgensen - H.C. Andersen og julen

H.C. Andersens har gennem livet holdt jul i mange forskellige kredse. I erindringerne beretter han om julen i barndomshjemmet i Munkemøllestræde, julen hos de københavnske familier, som gæst på Basnæs herregård og juleaften sammen med danskerne i Rom. Igennem Andersens juleeventyr skal vi se på, hvordan julen og de nye traditioner repræsenteres.


Se hele programmet for Haslev her

Se hele programmet for Nykøbing her

Se hele programmet for Vordingborg her

Underviser: mette bruun
Hold: 0256

Haslev Bibliotek & Borgerservice, Jernbanegade 62, Haslev

Tirsdag den 24. september til tirsdag den 19. november 2024 , 5 mødegange kl. 09.30-12.

Pris: Ukendt

Det sker samme sted