Hvad gemmer sig under en træstub? Hvordan spotter man en citronsommerfugl? Og hvor hurtigt løber en bænkebider? Tag med på jagt efter krible-krable-dyr på Kalvebod Fælled og find svarene!.
De små dyr gemmer sig overalt i naturen, og med lidt øvelse og skarpe øjne, skal vi nok finde dem. En naturvejleder fra Tårnby Naturskole hjælper os med at blive klogere på de små krible-krable-dyr, og lærer os om, hvordan de lever deres liv og hvorfor de ser ud som de gør. Med lup, net og sjove lege bliver vi sammen klogere på de små dyr i naturen omkring os - vi skal f.eks. lave vores eget krible-krable-væddeløb og se, hvilket lille dyr, der er hurtigst!
Praktisk information:
Tårnby Naturskole, Granatvej 3, Kastrup
Søndag den 18. august 2024 , kl. 10.