Tag med Naturekspressen på historisk rundtur gennem den smukke vestlige del af H


image-one

Tag med Naturekspressen på historisk rundtur gennem den smukke vestlige del af Horns Herred! Turen går gennem et af de områder i Danmark, hvor oldtidsminderne ligger tættest, og vi ser vores forfædres gravhøje på alle bakketoppene..

Gennem 10.000 år har menneskene elsket at bo her.

Turen går gennem det afvekslende morænelandskab med høje bakker og skønne udsigter over Isefjorden. Vi kører ad skovstier og "smutveje" til natur- og oldtidsminder, som I måske ikke vidste eksisterede.

På hele turen vil guiden, Orla Hansen, fortælle løst og fast om landskabet, naturen, oldtidsminderne og måske også lidt sladder. Orla Hansen, der er født og opvokset i Skibby, har et bredt kendskab til området, og har i samarbejde med Nationalmuseet, deltaget i udgravninger som amatørarkæolog i næsten 50 år.

På de tre timer turen varer, er der ikke tid til en længere spisepause, men tag alligevel drikkevare / termokaffen med, da der bliver rig mulighed for at indtage det under de korte ophold vi laver undervejs.

Praktisk

Onsdag den 24. juli fra kl. 18.00 til 21.00

Afgang: kl. 18:00 Skibby Bymidte v/Netto

Hjemkomst: kl. 21:00 til Skibby Bymidte v/Netto

Tag tøj på efter vejret - der er dog læ i vognen.

Husk drikkevarer til turen

Spørgsmål vedrørende turen kan stilles til info@skibbyaktive.dk

Om Naturekspressen

Bag initiativet med Naturekspressen står Skibby Aktive for Fjordlandet og bag rattet sidder 10 frivillige landmænd. Læs mere om Naturekspressen

Stoppested for Naturekspressen, Hovedgaden, Skibby

Onsdag den 24. juli 2024 , kl. 18-21.

Pris: (Entré: 50-95 kr)

Hjemmeside: http://www.naturekspres.dk

Det sker samme sted