Teen Bio sæson 2024-25


image-one

Kulturium Teen Bio er en biografklub for dig hvis du er over 11 år - og er vild med film. Teen Bio er et samarbejde mellem Kulturium Biograf og frivillige unge og forældre, hvor de unge vælger hvilke film vi viser..

Et medlemskab koster som standard 200 kr., og giver adgang til fem film og en teaterforestilling i løbet af sæsonen. Til nogle af filmvisningerne vil der være andre ekstraordinære aktiviteter som f.eks. workshops, quiz og spil. De frivillige unge laver også en Kahoot filmquiz inden hver filmvisning, hvor der dystes om blandt andet popcorngavekort som kan bruges til næste Teen Bio arrangement.

Som noget nyt kan man i denne sæson købe et medlemskab til 'Early-Bird' pris (til og med august). Det betyder at man køber et medlemskab inden filmene er valgt til 100 kr. I tidligere sæsoner har vi blandt andet set: The Lost City, Prinsesse Mononoke, Lego filmen 2 og Dungeons & Dragons: Honor Among Thieves

Filmene offentliggøres fredag den 6. september

Datoerne for sæsonens filmvisninger er:

Lørdag 5. oktober kl. 15 - Jane Blond (Teater)

Lørdag 26. oktober kl. 13 - Film

Lørdag 23. november kl. 13 - Film

Lørdag 18. januar kl. 13 - Film

Lørdag 8. februar kl. 13 - Film

Lørdag 22. marts kl. 13 - Film

Den købte billet ombyttes til et medlemskort som gælder for hele sæsonen. Medlemskortet udleveres ved første Teen Bio arrangement som medlemmet deltager i.

Vil man gerne være med til at planlægge og afvikle Teen Bio i denne sæson, så skriv til tiesk@ishoj.dk. Der er plads til 15 unge frivillige og man får bl.a. lov til at stemme om hvilke film vi skal vise. Vi holder planlægningsmøde og hygger med pizza onsdag den 4. september kl. 16:30-19:00 i Kulturium Biograf.

Kulturium Musikteater, Ishøj Østergade 28, Ishøj

Lørdag den 5. oktober 2024 , kl. 15.

Pris: (Entré: 100-200 kr)

Hjemmeside: https://kulturiummusikteater.dk/program/teen-bio-saeson-2024-25/

Det sker samme sted