BLÆSTEN - en fortællekoncert med Niels Ørts og musikgruppe


image-one

Velkommen til "Blæsten" en spændende og anderledes fortællekoncert med sange om vovemod, kærlighed og druknedød..

Velkommen til en aften med poesi, prosa og musik, velkommen til BLÆSTEN

"Blæsten" er en hyldest til det vejrbidte liv ved kysten. Det er sange om vovemod, kærlighed og druknedød - om fiskeriet og den storslåede natur.
Fire musikere vækker historier til live i sang og fortællinger.

Sangene er baseret på glemte digte af Erik Bertelsen, (1898-1969) Harboøre-forfatteren som skrev "Blæsten går frisk over Limfjordens vande" og en række romaner om livet i de fattige fiskersamfund på den jyske vestkyst.
Under koncerten vil der være oplæsning fra hans hovedværk, Harboørfolk.

Sangskriver Niels Ørts Ottosen fandt digtene i et antikvariat i 2020 og begyndte at skrive musikken og samle musikerne til projektet. Siden har fortællekoncerten turneret vidt og bredt. Gruppen udgav sit debutalbum i oktober 2023 og modtog fine anmeldelser.

Gruppen består af
Marte Schau: vokal, harmonika,
Niels Ørts Ottosen: vokal, guitar, harmonika
Marika Thinggaard: klarinet, altsax, basklarinet, kor,
Mads Beldring: trommer, banjo, kor

Bonusinfo: Niels Ørts Ottosen er organist ved Ramløse og Annisse kirker og leder af gospelkoret

Biblioteket serverer en lille forfriskning

Helsinge Bibliotek, Kulturhuset, Skolegade 43, Helsinge

Tirsdag den 1. oktober 2024 , kl. 19.

Pris: (Entré: 35 kr)

Det sker samme sted