Den Kongelige Livgardes Musikkorps - optakt til Schubertiaden 2024!


image-one

Tag et tæppe eller campingstol under armen og kom forbi Roskilde Klosters gård til en festlig koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps!.

Roskilde Klosters gård danner en smuk ramme om denne folkelige udendørskoncert - helt i tråd med Livgardens motto, "Pro rege et grege" - "For konge og folk".

I de fantastiske rammer af Roskilde Kloster kan man ved årets Sensommerkoncert høre Livgardens Musikkorps folde sig ud i danske, engelske og amerikanske koncertstykker for harmoniorkester.

Fra musikkorpsets store arkiv præsenteres danske sommersange, "Den Danske Gardes Vals", samt en sønderjysk sang på ægte Frøslev-mål. Ydermere vil der være et par gode marcher og musik af Korngold, Marquez og Glenn Miller.

Koncertens solister er fra musikkorpsets egen trompetrække: Lars Ejlif Hansen, Mikkel Berrig og Stanley Westh.

Musikkorpset ledes af den hollandske dirigent Arjan Tien og musikdirigent Michael Aaberg Thomsen binder koncerten sammen.

Koncerten blvier startskuddet til Schubertiaden - Roskildes Klassiske Festival og du kan se hele programmet her: https://schubertselskabet.dk/schubertiaden-2024/

Roskilde Kloster, Sankt Peders Stræde 8E, Roskilde

Onsdag den 14. august 2024 , 19:00-21.00.

Pris: (Fri entré)

Hjemmeside: https://schubertselskabet.dk/schubertiaden-2024/

Det sker samme sted