Som kvinder, mødre og helbredere har vi til alle tider kendt til planternes helbredende kraft. Vi har vidst, hvilken urt der voksede hvor, og hvad den gjorde af godt mod alle de små og store gener, som et menneskeliv byder på..
I dag har mange af os glemt denne viden. Vi er gået igennem et dannelsestab, hvor vi har mistet en grundlæggende viden om naturen og dens sundhedsfremmende gaver.
Vi læner os op ad lægevidenskaben og ellers shopper vi amok i kosttilskud. Piller, olier, te og kapsler med navne, vi ikke aner, hvad betyder.
Men det kan være meget mere enkelt. De tilskud, vi har brug for, er som regel i de urter og planter, som gror i vores egen baghave.
Tag kraften tilbage og tag ejerskab over din egen sundhed og få de bedste råd fra den kloge koges eget medicinskab, når Hyldemor tager os med på en rejse ind i de algode planters evne til at helbrede, lindre og styrke sundheden for helt almindelige mennesker af i dag.
17:30 Bålkaffe i Kroppedal Museums have
19:00 Foredrag med Maria Lisette Jacobsen fra Hyldemors Have
Arrangmentet hører under projektet 'museet i Vestskoven' som er støttet af Nordeafonden
Kroppedal Museum, Kroppedals Allé 3, Taastrup
Tirsdag den 8. oktober 2024 , 17.30-20.30.
Pris: (Entré: 50 kr)
Hjemmeside: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/fdsvd03gu1