Lær at spinde dit eget garn


image-one

Drømmer du om at lære at spinde dit eget garn? Eller har du spundet for mange år siden, og har brug for en genopfriskning? Så er dette kursus lige noget for dig!.

På kurset kan du lære det mest basale inden for spinding af garn og få mulighed for at prøve kræfter med håndværket. Vi skal arbejde med håndten og med rok. Der vil være mulighed for at låne håndten på kurset, men du kan også medbringe din egen rok eller håndten. Der vil være mulighed for at prøve at spinde på underviserens rok, hvis du ikke selv har en. Men hvis man ikke selv har rok med, så arbejdes der som udgangspunkt mest med håndten. Vi kommer omkring kartning og forberedelse af råuld også, men du bestemmer selv hvilke slags fibre du vil spinde af.

Underviseren på kurset er Lotte, som blandt andet arbejder med plantefarvning til dagligt. Lotte vil guide dig gennem de forskellige teknikker og hjælpe dig med at få det basale på plads i løbet af dagen. Det kan være svært i starten, men når teknikken først sidder, så kører det bare, og du vil opleve glæden ved at fremstille dit eget garn helt fra bunden af.

Værd at vide

Se hvad du skal medbringe og andre vigtige oplysninger under bemærkningerne på det enkelte hold.

Der vil være mulighed for at låne håndten på kurset, men du kan også medbringe din egen rok eller håndten. Der vil være mulighed for at prøve at spinde på underviserens rok, hvis du ikke selv har en. Men hvis man ikke selv har rok med, så arbejdes der som udgangspunkt mest med håndten

Underviser: Lotte Denckert Andersen
Hold: 2426170

Brændkjærskolen, Brændkjærgade 92, Kolding

Onsdag den 6. til onsdag den 27. november 2024 , 4 mødegange kl. 17.30-20.30.

Pris: Ukendt

Hjemmeside: https://www.fof.dk/da/sydjylland/kurser/kreativitet/kreativt-haandvaerk/spind-garn/2426170

Det sker samme sted