Flugten til Hjørring


image-one

Foredrag v. ph.d. og formidlingschef ved Vendsyssel Historiske Museum Jens-Christian Hansen. Foredraget er en del af efterårets foredragsrække om migration og flugt..

Alene i den nuværende Hjørring Kommune var der i krigens sidste måneder og de første efterkrigsår ca. et par håndfulde flygtningelejre, der dog ikke alle eksisterede på samme tid. I dag er der næsten ingen spor tilbage efter lejrene og deres beboere. Et levn findes dog på Hjørring Kirkegård i form af en simpel gravsten med teksten "Klaus 1940-1945". Klaus var et tysk flygtningebarn, der døde i en af Hjørrings flygtningelejre. Foredraget tager udgangspunkt i Klaus' og hans søskendes historie og fortæller om flugt, sorg og forsoning. De tyske flygtningelejre er i dag et næsten glemt kapitel af egnens historie. I foredraget fortælles om forholdene i lejrene, hvor de lå, og hvordan befolkningen forholdt sig til de uønskede gæster fra det land, der havde besat Danmark gennem fem mørke år

Det Gamle Rådhus, Torvet 6, Hjørring

Tirsdag den 12. november 2024 , 19:00-20:30.

Pris: (Entré: 80 kr Fordelspris (for medlemmer af Museumforeningen samt frivillige): 50 kr)

Hjemmeside: https://vhm.dk/events/foredrag-flugten-til-hjoerring/

Det sker samme sted