Bogense Bibliotek arrangerer en læsekreds, hvor vi diskuterer Ramslands gennembrudsroman "Hundehoved" og bliver inspireret til den kommende fernisering på Gallerie Rasmus Bogense med forfatterens billedkunst..
Den fynske forfatter Morten Ramsland er kendt for prisbelønnede romaner som Hundehoved, Sumobrødre, Lyskabinettet og Æg, samt en række børnebøger. Ved siden af litteraturen har han dog altid arbejdet som billedkunstner, og det er let at genkende romanernes fabulerende fortællestil i de farverige lærreder.
14. september holder Gallerie Rasmus Bogense fernisering med Morten Ramslands billedkunst, hvor han kommer og fortæller om sit kreative virke. Som optakt arrangerer Bogense Bibliotek en læsekreds, hvor vi diskuterer Ramslands gennembrudsroman Hundehoved og bliver inspireret til den kommende fernisering og mødet med forfatteren. Se mere om ferniseringen på galleriets hjemmeside.
Sådan deltager du i læsekredsen:
Bogense Bibliotek, Vestergade 24, Bogense
Torsdag den 12. september 2024 , kl. 10.