Folkeuniversitet: Søren Kierkegaards 'Kjerlighedens Gjerninger'


image-one

Vær med, når vi i fællesskab læser og diskuterer Kierkegaards værk 'Kjerlighedens Gjerninger'. Værket er inddelt i en række kortere taler. Vi vil undersøge seks af disse taler sammen med Kasper Lysemose, postdoc i filosofi..

Søren Kierkegaards 'Kjerlighedens Gjerninger' er et af de smukkeste og mest udfordrende værker om kærligheden i den europæiske idéhistorie. En radikal udlægning af den kristne kærlighed (agape) holdes her op imod kærlighedsbegreberne fra den antikke verden: elskoven (eros) og venskabet (philia).

For Kierkegaard er den kristne kærlighed først og fremmest tilstede i handlingen - men Kierkegaard rokker samtidig ved vores forestilling om, hvad det overhovedet vil sige at handle. Således er fx barmhjertighed en kærlighedens gerning, selvom den intet formår at udrette.

Vær med, når vi i fællesskab læser og diskuterer Kierkegaards værk 'Kjerlighedens Gjerninger'. Værket er inddelt i en række kortere taler. Vi vil undersøge seks af disse taler sammen med Kasper Lysemose, postdoc i filosofi.

Få lejlighed til at erfare det anstrengende og berigende ved at arbejde med en klassisk tekst. Og når teksten så oven i købet flyder fra Kierkegaards provokerende pen, må vi nok også påregne at blive udfordret lidt på vores antagelser.

Alle kan være med i værklæsningen. Det forventes ikke, at man kender til emnet eller har læst værket på forhånd. Man må læse med i det omfang, det er muligt, hvorfor undervisningen også inkluderer dem, der ikke nåede læsningen til en given undervisningsgang.

Ønsker man at læse med, bedes man selv anskaffe 'Søren Kierkegaard, Kjerlighedens Gjerninger, Gyldendal: København, 2013' forud for holdstart. Værket kan købes her

Kolding Bibliotek, Slotssøvejen 4, Kolding

Tirsdag den 24. september 2024 , kl. 12.15-14.

Pris: (Gratis billetter - 850 kr)

Hjemmeside: https://koldingbib.dk/kolding-bibliotek/arrangementer/foredrag-debat/folkeuniversitet-soren-kierkegaards-kjerlighedens-2

Det sker samme sted