Den første søndag i november holdes der rundt om i landets kirker Alle Helgens Gudstjeneste. Det er en gammel skik, at man ved denne gudstjeneste mindes vores døde. Tænker på dem, der gik forud for os..
Alle dem, vi ikke kendte og i særdeleshed dem, som vi selv har mistet og savner. Vi vil læse navnene op på alle dem, som siden sidste efterår er døde eller er blevet begravet her i de enkelte sogne, for på denne måde særligt at mindes dem. Der er tale om en stille og stemningsfuld gudstjeneste, hvor der veksles mellem salmer, musikalske indslag og læsninger, bøn og prædiken.Jacob Overby er organist.Mathias Dybdahl Thuesen spiller Euphonium og har gennem mange år spillet i forskellige Brass Bands i Silkeborg området. Euphonium er et af de dybeste af messingblæseinstrumenterne og er et alsidigt instrument som har en dybere blød klang der gør det velegnet til solospil og til brug i Brass Band. Efter gudstjenesten er der kirkekaffe i våbenhuset.Med venlig hilsenInge Røndal, sognepræst, Bryrup-Vinding-Vrads sogne
Bryrup Kirke og sognehus, Hovedgaden 5, Bryrup
Søndag den 3. november 2024 , kl. 10.30.
Pris: Ukendt
Hjemmeside: https://www.voreskirker.dk/b/allehelgengudstjeneste-i-bryrup-kirke-31698382