Dette mini-filosofikum trækker på samme ånd og tilbyder en indføring i den europæiske tænknings historie fra begyndelsen i antikkens Grækenland og frem til Oplysningstiden..
Filosofikum (eksamen philosophicum) var frem til 1971 navnet på en eksamen som alle universitetsstuderende i Danmark skulle bestå, før de kunne påbegynde specialiserede studier.
På en måde var filosofikum et slags dannelsesfag og blev på initiativ af Peder Griffenfeld indført på Københavns universitet i 1675 med det sigte, at skabe et fælles ståsted for alle.
Dette mini-filosofikum trækker på samme ånd og tilbyder over 8 undervisningsgange en indføring i den europæiske tænknings historie fra begyndelsen i antikkens Grækenland og frem til Oplysningstiden.
Underviser: Jan B. W. Pedersen, ph.d. (Dunelm), lektor, Uddannelsescenter Diakonissestiftelsen.
Undervejs kommer vi til at beskæftige os med metafysiske, etiske og erkendelsesteoretiske spørgsmål som: hvad konstituerer naturen? Er der forskel på sjæl og legeme? Er mennesket frit eller determineret? Er vi fornuftsvæsener eller i følelsernes vold og hvori består det gode, det sande og det skønne?
AAU, Campus København, A.C. Meyers Vænge 15, København SV
Lørdag den 2. november til onsdag den 4. december 2024 , 17:00-18.45.
Pris: (Pris: 995 kr)