Hvordan gør vi plads til forskellighed?


image-one



Arkitekt og tv-vært Ane Cortzen stiller spørgsmål til arkitekt Asal Mohtashami om et af tidens ubesvarede spørgsmål: Hvordan gør man plads til forskellighed - helt konkret.

En samtale mellem to mennesker, der begge har bankende hjerter for arkitektur, som giver mening. Udgangspunktet for samtalen er spørgsmål som dem her:

Hvorfor bygger vi ens overalt? Hvorfor ligner alt hinanden og er tegnet til de samme mennesker med de samme behov og de samme familiemønstre?

Eller de her:

Hvor blev diversiteten af i arkitekturen? Og hvordan står det i det hele taget til med diversiteten i vores samfund?

Ane har inviteret Asal med på scenen i Vartovs grønnegård for at få svar på de spørgsmål, som presser sig på i tiden.

Asal er uddannet arkitekt MAA fra kandidatprogrammet 'Urbanism and Societal Change' fra Det Kongelige Akademi i 2017, og har stiftet tegnestuen AIMING SPACES, der har fokus på social bæredygtighed. Asal er derudover bestyrelsesmedlem og partnerskabsansvarlig i foreningen Building Diversity, som har til formål at fremme diversitet og ligestilling i arkitektfaget og det byggede miljø

Vartov, Farvergade 27, København K

Lørdag den 7. september 2024 , 12:30 - 13:15.

Pris: (Entré: Arrangementet er gratis - og der er mulighed for at købe frokost og andet godt i forbindelse med samtalen)

Hjemmeside: https://grundtvigskforum.dk/kalender/hvordan-g%C3%B8r-vi-plads-til-forskellighed

Det sker samme sted