Natboks er et koncertkoncept hvor lyden af den nye generation har mulighed for at blomstre. Til Natboks skabes et rum hvor unge upcoming bands og artister kan komme og få en professionel koncertoplevelse og mærke følelsen af at stå foran et livepublikum..
For publikum venter der en liveoplevelse med friske skud på den musikalske stamme fra Gladsaxe og omegn. Natboks er koncerter med musik fra unge, arrangeret af unge og til unge! Til denne udgave af Natboks kan du opleve: Helena Sams. Helena Sams laver dansksproget musik med ærlige tekster og fængende melodier om at finde ro i store tankemønstre. Som lytter bliver du draget ind i hendes inderlighed og betragtninger om samfundet, relationer og ungdomsfortvivlelse. I januar 2024 udkom hendes debut EP "Slip Mig Fri", som består af tre sange og er lavet i samarbejde med producer Daniel Wander. EP'en udtrykker en hudløs ærlig fremstilling af hendes forhold til ungdomslivet og hvad der ellers følger med. Projektet indeholder refleksioner om, hvorfor det er så fedt at være flyvende på et propfyldt dansegulv med godt selskab og kolde øl. Samtidig beskriver det også, hvad der sker når ungdommens fortvivlelse, moralske tømmermænd og identitetskrise sniger sig frem dagen derpå. Når hun optræder live, er det med akkompagnement fra Amalie Taul Brændstrup på trommer og Clara Schepelern Nielsen på bas. Sammen formår de at fremhæve den inderligt ærlige og selvreflekterende karakter i musikken. Når hun optræder, inviteres publikum ind med sjæleligt guitarspil, indlevelse og klarhed i stemmen, så de sammen falder ind i den musikalske verden. NEEL. NEEL er en ny dansk artist, der giver et frisk pust til popmusikkens ellers traditionelle sangskrivningsformel med sine særegne, lyriske indie-sange. Siden hun var barn, har hun arbejdet med sangskrivning og produktion, og nu er den første samling sange fra NEELs hånd klar. Sangene er drevet af sit unge tekstunivers, hvor der sættes spørgsmål til ens egen rolle i menneskelige relationer, privilegier og egen arrogance. Musikken er intim, melankolsk og melodisk, og med sit mix af både dansk- og engelsksprogede sange med tydelige folk rock-træk fører NEEL og hendes band dig ind i ungdomsværelset og åbenbarer sin musikalske og lyriske nysgerrighed. Pannotia. Pannotia samler følelsen af stor filmmusik og den rivende popkultur i en velproduceret musikoplevelse. Det er musik i et drømmende indiepop univers. Nytænkt lyd, med rod i original band energi. Bandet består af tre medlemmer. Alma Agger, Rasmus Johnbeck & Frederik Holmstrup. Vi faldt over hinanden i efteråret 2021. Siden da, har vi brugt nogle år på at finde "vores lyd". Alle er vi enige om, at give alt vi har til musikken, og efter at have lavet en lang række numre, har vi skabt et gennemført liveshow. Pannotia skal opleves i den virkelige verden. Vores hyggelige scenografi, følelsesrige sange og nærværende tilstedeværelse, skaber en unik musikoplevelse. Vi drager publikum ind i vores verden, helt ind i hvad der skal forestille sig at være vores private dagligstue. Man bliver taget i hånden og ført igennem et væld af følelser med udgangspunkt i dagligdags problemer som den gængse person ville kunne se sig selv i. Visuelt er vi inspireret af 1960'ernes jazzbarer, orange lys, støvede møbler & elegant tøj. Pannotia skal ikke kun ses og høres. Pannotia skal opleves. Arrangementet afholdes med ståpladser
Richter, Telefonvej 16, Søborg
Lørdag den 7. september 2024 , kl. 20.
Pris: (Entré: 55 kr + evt. gebyr)