NASA på dybt vand


image-one

Den Internationale Rumstation, ISS, fungerer både som et enormt laboratorie i kredsløb om jorden og som hjem for de astronauter, der opholder sig i rummet..

Instrumenterne ombord på ISS er vigtige for forskere her på Jorden, men endnu vigtigere for astronauterne - det er nemlig det, der holder dem i live.

Når der er problemer med disse instrumenter, kan det blive nødvendigt for astronauterne at reparere dem, og det kræver at de bevæger sig udenfor ISS. På rumvandring.

Tilbage i 2013 opstod der problemer med et system på rumstationen, der er kritisk for astronauternes overlevelse. NASA-astronaut Chris Cassidy blev sendt på en akut rumvandring, som reddede rumstationen.

Ligesom alle astronauter var han blevet trænet til lige netop sådan en situation - men hvordan kan astronauter her på Jorden forberede sig på at arbejde i rummets vægtløshed?

I filmen NASA på dybt vand tager vi et kig ind i NASAs højteknologiske verden og udforsker, hvordan træning under vand kan simulere astronauternes arbejde i det ydre rum.

Vi kigger med når NASA-astronaut Chris Cassidy, der ligesom Andreas Mogensen har været kaptajn ombord på ISS, træner til sin afgørende rumvandring i et gigantisk svømmebassin. Sammen med NASA-astronaut Jeanette Epps og ESA-astronaut Thomas Pesquet, dykker vi dybt ned under havets overflade til undervandsbasen Aquarius, der skal forberede astronauterne på deres hverdag på rumstationen, isoleret fra omverdenen.

Er du klar til at opdage, hvad det kræver at leve og arbejde i det ydre rum?

Planetarium, Gammel Kongevej 10, København V

Lørdag den 12. oktober 2024 , kl. 12.50 & 17.

Pris: Ukendt

Det sker samme sted