Julemarked på Sønderborg Slot


image-one

Fredag - søndag d. 01. 03. december 2024..

Vi glæder os til igen i 2024, at kunne åbne dørene op i Sønderborg, for de mange besøgende, som vil benytte weekenden til at kigge forbi julemarkedet, i de unikke rammer på Sønderborg Slot.

Den første advents weekend rammer julen Sønderborg Slot. På pladsen foran slottet og i slotsgården, vil der være gran, røde julekugler og et stort juletræ i midt i slotsgården med dannebrogsguirlander.
Der vil være julehytter med rensdyr og julemanden har sat tid af til at kigge forbi. Mere end 80 udstiller i telte på forpladsen, inde i slotsgården, i Riddersalen, Forgemak og Gobelinsalen stiller op med smukke boder med juelting og lækkerier, så du kan bringe julen med hjem.

Bliver I sultne undervejs, kan madboderne friste med alt fra ringriderpølser til gløgg og æbleskiver. I museets café serverer vi kaffe med hjemmebagte sønderjyske kager og andre specialiteter fra slottet.

For de yngste julemarkedsgæster byder museet indenfor med en julestue. Her kan I opleve en eventyrlig historisk jul med julepynt og juletraditioner fra gamle dage. Julepynt i silkepapir, julehjerter á la H.C. Andersen, musetrapper og en fin kalender lavet af kartofler, som børn lavede i gamle dage, er på programmet sammen med en lille udstilling og jul i gamle dage, fortællinger om gamle julelege og meget mere.

Slottet har åbent udstillingen op i weekenden, så publikum har mulighed for at gå gennem de mange udstillingsrum med grænselandets historie under besøget.
I kapellet vil der være mulighed for at nyde en stille stund med stemningsfyldt musik - lad roen falde over dig i vores stillezone uden mobiler, juletravlhed og snak

Julemarked på Sønderborg Slot og de over 80 udstillere vil præsentere alt hvad hjertet kan begære af julepynt, dekorationer, brugskunst, delikatesser, juletræer, julegodter, glaskunst, mode og mange andre spændende julegaveidéer, hvor de historiske rammer bidrager til at fuldende oplevelsen.

Det er muligt at hæve kontanter og betale med dankort ved indgangen.
Bemærk at ikke alle udstillere tager dankort på standene, derfor er det en god idé at have kontanter med hjemmefra

Museum Sønderjylland - Sønderborg Slot, Sønderbro 1, Sønderborg

Fredag den 29. november til søndag den 1. december 2024

Pris: (Entré: 25-125 kr)

Hjemmeside: http://www.chpevent.dk/

Det sker samme sted