Oplev en spændende samtale mellem Suzanne Brøgger og forfatter og litteraturkritiker Kamilla Löfström, hvor de vil dykke ned i Brøggers forfatterskab og diskutere hendes betydning for litteraturen og samfundsdebatten..
Suzanne Brøgger (f. 1944) er kendt for sin skarpe pen og er ikke uden grund blevet kaldt kærlighedens og erotikkens frontkæmper. Senere på året runder hun 80 år og kunne sidste år fejre sit 50-års forfatterjubilæum.
Siden sin debut har hun fortsat med at udfordre moderne samlivsformer ved at stille skarpt på kønsroller, identitet og ikke mindst seksualitet - både gennem litteraturen og sin deltagelse i den offentlige debat. I sit seneste værk På væggen fra 2024 sætter hun fokus på litteraturens evne til at skabe indsigt og dannelse.
Dette er en enestående mulighed for at høre en af Danmarks mest markante stemmer reflektere over sit liv og virke.
Arrangementet foregår ude i biblioteksrummet. Du er sikret en siddeplads, når du køber billet. Herudover er det ikke muligt at sidde ned til arrangementet. Da det foregår i biblioteksrummet, er du dog velkommen til at stå op, så længe der er plads.
Praktisk information
Gentofte Hovedbibliotek, Ahlmanns Alle 6, Hellerup
Mandag den 7. oktober 2024 , kl. 17-18.
Pris: (Entré: 35 kr)
Hjemmeside: https://genbib.dk/gentofte-hovedbibliotek/events/voksne/suzanne-brogger-i-samtale-med-kamilla-lofstrom