Vilde hjerter - introduceret af Lars Knudsen


image-one

Er du klar til en eftermiddag med en af de mest ikoniske og vanvittige film nogensinde?. Vi viser David Lynchs Vilde Hjerter med Nicolas Cage i rollen som Sailor Ripley - den ultimative postmoderne helt..

Inden filmen vil forfatter Lars Knudsen, der står bag bogen 'Too Great for the Eye of Man' om Nicolas Cage, introducere filmen.
Lars vil fortælle, hvorfor Vilde Hjerter er en af de mest bizarre og uforglemmelige filmoplevelser, og hvordan Nicolas Cage skaber en karakter, der er både rå, romantisk og fuldstændig uforudsigelig.

Gå ikke glip af denne unikke chance for at dykke ned i en filmklassiker og få ekstra indsigt i, hvad der gør Vilde Hjerter til en uforglemmelig oplevelse!

Om filmen:
Sammen med Oliver Stones 'Natural Born Killers' (1994) kom 'Vilde hjerter' til at stå som en postmoderne kulmination på road movie-genren. I et rent eventyrunivers - bygget over 'Troldmanden fra Oz' - lader Lynch sine protagonister, Lula (Laura Dern) og Sailor (Nicolas Cage), mødes om Brandos gamle slangeskindsjakke. Jakken er et symbol på individualitet, frihed og rock'n'roll, men samtidig er Sailor en omvandrende kliché, som udtrykker sig i citater. Kitsch møder kunst i David Lynchs excentriske 'couple-on-the-run'-film, der vandt Guldpalmen i Cannes i 1990

Park Bio, Østerbrogade 79, København Ø

Søndag den 15. september 2024 , kl. 14.

Pris: (Entré: 80 kr)

Det sker samme sted