Børnebiffen - Filmpakke 17


image-one

Peter Pix - Pudekamp. Instruktør: Trine Heller Jensen. Peter Pix banker puder i sofaen. Han vender sig for at gå, men rammes i nakken af en pude! Peter Pix samler undrende puden op og lægger den tilbage i sofaen..

Han rammes igen og nu udkæmpes en dra-belig kamp mod puderne og hele sofaen, der sluger ham helt.

DFI distribution. Danmark 2013. 2 min. Tilladt for alle

Ballerina
Instruktør: Kunuk Platoú, Valerie e. Saunders

Tre små piger danser ballet af glæde og lyst. En dag kommer de ind på teatret og får en hverdag med dans og sjov, men også med hårdt slid og ømme fødder. De tumler omkring i teatrets verden og laver sjov med folk, som de møder på deres vej. Men at danse ballet er også alvor, og en dag står de tre små piger på scenen, og tæppet går op. Der var ballerina én, ballerina to, ballerina tre, med silkeskørt og hårde sko!

DFI distribution. Danmark 2002. 11 min. Tilladt for alle

Tyrekalven Ferdinand
Instruktør: Adam Schmedes

Allerede morgenen efter fødslen bliver tyrekalven Ferdinand skilt fra sin mor, fordi den mælk hun gi-ver, skal sælges og ikke drikkes af ham selv. Sammen med en anden tyrekalv, Baldur, får han en stedmor, og den lille familie tilbringer sommeren hos landmandens datter. Da de kommer hjem igen, sendes stedmoren til slagteren. Hendes sidste job var at passe de to kalve. Ferdinand og Baldur vok-ser op og får de voksne tyres mørke farve

DFI distribution. Danmark 2008. 15 min. Tilladt for alle.

Storvask - Kogevask
Instruktør: Kassandra Wellendorf

'Storvask' er en række små fortællinger, der tager udgangspunkt i fantasien om, at vasketøj har sit eget liv bag vaskemaskinens rude. Vaskemaski-nens rum forvandler sig til et ishav, en garnjungle, en pjaltetøjsverden, en legeplads eller et farligt un-dervandsunivers.

DFI distribution. Danmark 2010. 4 min. Dansk tale. Tilladt for alle

Mægtige Maskiner - Tårnkran
Instruktør: Henrik Selin Lorentzen

I "Mægtige maskiner - på hjul og larvefødder" kan de mindste børn komme helt tæt på de maskiner, der arbejder på byggepladsen og på vejene.
Tårnkranen er høj som et tårn eller 11 elefanter oven på hinanden. Den kan løfte tunge ting på byg-gepladsen højt op i luften og lige derhen, hvor de skal bruges.

DFI distribution. Danmark 2009. Dansk tale. 6 min. Tilladt for alle

Parkteatret, Jernbanegade 41, Frederikssund

Torsdag den 7. november 2024 , kl. 10.

Pris: Ukendt

Det sker samme sted