Ida Wenøe & the Wondrous Sea


image-one

Ida Wenøe er kendt som en fremragende og intens live performer, der tryllebinder sit publikum, uanset hvor hun spiller..

Hun har skabt sit helt eget univers ved at sammenblande udenlandske forbilleder som Nick Drake, Sufjan Stevens og Leonard Cohen med sine danske rødder fra Carl Nielsen til Sebastian og tråde til engelsk folk.

Den prisvindende danske folk kunstner fejrer udgivelsen af sin tredje soloplade "Undersea" med en række koncerter med sit helt nye band "The Wondrous Sea". Albummet udkom 6. oktober 2023 til flotte anmeldelser i både ind- og udland.

Sangene til albummet er skrevet og indspillet i to gamle, vindblæste sommerhuse ved Lønstrup og Venø Bugt, midt i den kraftfulde, nordvestjyske natur med havfugle, rådyr og fasaner som eneste selskab."Undersea" blev skabt med bare to mikrofoner og alle de instrumenter, Ida kunne få plads til i sin gamle bil. Optagelserne emmer af stilfærdigt nærvær og solidt håndværk, og lyden af havets brusen og den silende regn på ruden har fundet vej ind i musikken og understreger sammenhængen mellem sangene og den natur de er skabt i.

På den nye plade har Ida Wenøe omfavnet en mere akustisk og ren folk-lyd, men stadig med den kraft og kant i sangskrivning og tekster, som er blevet hendes varemærke.Wenøe har selv skrevet, indspillet og produceret "Undersea" med smukke instrumentelle bidrag på violin og mandolin fra Hal Parfitt-Murray og Samantha Whates på tværfløjte og harmonier. Dennis Ahlgren (Tina Dickow, Teitur mfl.) har mixet, og islandske Sigurður Guðmundsson har mastereret.

Ida Wenøe & The Wondrous Sea - lineup:

Ida Wenøe - vokal, guitarer
Hal Parfitt-Murray - violin, mandolin, viola da gamba og kor
Samantha Whates - tværfløjte og kor
Frederik Mensink - kontrabas

Ida Wenøes to forrige soloplader "Time of Ghosts" (2015) og "The Things We Don't Know Yet" (2019) fik international anerkendelse og airplay på bla. BBC 6 Music, KEXP, Amazing Radio og DR, og hun har spillet hundredevis af koncerter over hele Europa og Nordamerika. I 2021 vandt hun en Danish Music Award som "Roots Artist of the Year".

SUPPORT: Samantha Whates

Med skotske rødder og genplantet i Londons muld i sine teenageår er Samantha Whates en kosmopolitisk kelter med lige dele beton og hedelandskab i sin musik

Hendes sange kan tage udspring i alt fra små samtaler over frokostbordet over naturens små mirakler til fortællinger om knuste hjerter, der gradvist heler

Alle afkroge af menneskelige oplevelser inddrages og leveres med Whates' umiskendellge skotske accent i sange som spejler virkeligheden og dens eksistenser

Sagt om Samantha Whates:

"Cannot be praised highly enough" Folk Radio UK
"prepare to be captivated" Fatea
"The most beautiful album..." Bob Harris, BBC Radio 2
"Just gorgeous" Tom Robinson, BBC 6Music
"I love her voice" Dolly Parton

Kulturloftet, Maltfabrikken, Maltvej 4-12, Ebeltoft

Fredag den 7. februar 2025 , kl. 20-22.

Pris: (Entré: 175 kr)

Det sker samme sted