Ovartaci - overtossen fra Risskov. Foredrag af Anne Valbjørn Odgaard


image-one

I forbindelse med udstillingen "En sky er en pige er en dreng er en kat" præsenteres Kathrine Ærtebjerg i selskab med værker af den afdøde kunstnerkollega Ovartaci..

Kom med når vi zoomer ind på fortællinger om Ovartacis fascinerende liv og virke - kompetent formidlet af litteraturhistoriker, kulturformidler og forfatter Anne Valbjørn Odgaard. Anne Valbjørn Odgaard udgiver 11. oktober bogen "Ovartaci. Vild, visionær, verdenskunstner". I bogen udfolder hun Ovartacis liv og sætter kunstneren ind i en større kunst-, kultur- og psykiatrihistorisk kontekst. Anne Valbjørn Odgaard præsenterer samtidig et bredt udsnit af kunstnerens virke, hvor vigtige tematikker som køn, identitet og psykisk sygdom mødes. Bogen udkommer på Gads Forlag.
Ovartaci, født Louis Marcussen (1894-1985), skabte et unikt kunstunivers under sin indlæggelse på et psykiatrisk hospital i Risskov, Aarhus. Hans kunst udviklede sig fra naturalistiske motiver til langstrakte menneskefigurer med dyriske træk. Ovartacis værker er bevaret og formidles af Museum Ovartaci i Aarhus, og han var repræsenteret på Venedig Biennalen 2022.
Billetten til foredraget koster 100 kr. og inkluderer også adgang til Nikolaj Kunsthals aktuelle udstilling af Kathrine Ærtebjerg.

Bemærk at arrangementet foregår på dansk

Nikolaj Kunsthal, Nikolaj Plads 10, København K

Fredag den 17. januar 2025 , kl. 18-19.30.

Pris: (Entré: 100 kr)

Det sker samme sted