For 29. år i træk afholdes det legendariske Vinterbal i Ollerup Forsamlingshus. Banda Nuevo, der altid leverer varen når det drejer sig om dansesikre hits, sørger for musikken..
Men først er der Vinterbalssang og vinterbalsmiddag, siden åbnes der for løjerne på Åben Scene, før der sluttes af med en gedigen dansefest - mit hjerte, hvad vil du mere!
Indgangen koster 100 kr. og middagen 125 kr. Både entre og spisebilletter købes, via husets hjemmeside www.ollerupforsamlingshus.dk eller via Billetsalg.dk
Dørene åbnes kl. 18. middagen serveres ca. kl. 19, Åben Scene ca. kl. 20 og Banda Nuveo ca. kl. 21.30 og så skal der danses!
Som sædvanlig går hver en krone af overskuddet fra Vinterballet til Egebjerg Øveklub, der er en af de mange klubber der holder til i Ollerup Forsamlings og Aktivitetshus
Ollerup Forsamlingshus, Svendborgvej 110, Vester Skerninge
Fredag den 29. november 2024