Besøg Aalborgs gamle fangehul Rakkerens Hule


image-one

I efterårsferien åbner Aalborg Historiske Museum for et af byens mest uhyggelige og skumle steder: Rakkerens Hule. Det ligger i dag gemt under Algade lige udenfor museet og er ikke umiddelbart tilgængelig for offentligheden..

Oprindeligt er der tale om kælderen i middelalderens Vesterport, som nævnes første gang i 1440. Den mistede dog allerede sin funktion som byport i midten af 1500-tallet, men frem til 1700-tallet blev kælderen brugt som fangehul for såkaldte uærlige fanger, hekse, tiggere, byens rakker og andre småkårsfolk. Deraf navnet Rakkerens Hule, som stadig i dag bruges om kælderen.

En af museets rundvisere fortæller om stedets historie, hvorefter du selv får mulighed for at gå ned af den gamle snoede vindeltrappe lavet af teglsten og se det gamle fangehul.

En billet til et besøg i Rakkerens Hule giver samtidig gratis adgang til Aalborg Historiske Museum samme dag.

Varighed ca. 30 minutter.

Der er rundvisning i Rakkerens Hule hver halve time: kl. 12.00, 12.30, 13.00, 13.30, 14.00, 14.30, 15.00 og kl. 15.30.

Bemærk, at besøget i Rakkerens Hule ikke er for gangbesværede, og at turen ned i kælderen foregår på eget ansvar.

Børn: 40 kr.
Voksne: 75 kr.
Prisen er inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr pr. billet.

Foto(s):
Nordjyske Museer

Aalborg Historiske Museum, Algade 48, Aalborg

Tirsdag den 15. til torsdag den 17. oktober 2024 , kl. 12-15.30.

Pris: Ukendt

Hjemmeside: https://tix.dk/da/nm/buyingflow/tickets/15441/

Det sker samme sted