Koncert m. Trubaduren og Hans Rockband


image-one

Trubaduren og hans Rockband spiller op til dans og råhygge i teltet på Kulturgrunden i Hornslet..

Trubaduren og hans Rockband er et folkeligt orkester, der spiller stemningsfuld, dansksproget originalmusik, der giver associationer til alt fra Buenos Aires's støvede fortovsrestauranter til Københavns brostensbelagte torve.

Genremæssigt bevæger gruppen sig inden for dansk visekunst, samba, bossa nova og folkelig rock. De skriver sig på denne måde ind i en stolt tradition af nordiske trubadurer, der på forskellig vis har vendt blikket mod varmere himmelstrøg og ladet skandinavisk vemod blande med sydens pulserende rytmer. Nævneværdige eksempler kunne være kunstnere som Cornelis Vreeswijk, Søren Kragh-Jacobsen og C.V. Jørgensen.

Trubaduren har udgivet to albums, en liveplade og er lige nu ved at indspille et nyt album, som udkommer i foråret 2025. Første single, "Åkesson Bye Bye", er ude nu.

Inden koncerten, er der fællesspisning med tapas i teltet, som kan forudbestilles via Kom-Bis hjemmeside: https://www.kombi.dk/ProTickets/php/StartReservation.php?PerfID=47323

Kulturgrunden Hornslet, Nyvej 1, Hornslet

Lørdag den 19. oktober 2024 , kl. 20-21.30.

Pris: (Fri entré)

Det sker samme sted