En lille times tid med Steen Wrensted Jensen ved orglet og værker af Jacob Praetorius, Johann Sebastian Bach og César Franck på programmet..

Jacob Praetorius (1586-1651): 7 variationer over koralen "Vater unser im Himmelreich" (O hjertekære Jesus Krist)

Jacob Praetorius var ud af en familie, der i et tidsrum på mere end 100 år "leverede" fire organister til tre af Hamborgs hovedkirker. Samtidig med Jacob Praetorius virkede ligeledes Heinrich Scheidemann i Hamborg. Begge nød de stor anseelse, om end de personligt var meget forskellige: Scheidemann var omgængelig, flink og uhøjtidelig, spillede hurtigt og lod fantasien få frie tøjler, hvorimod Praetorius var alvorlig, vidste sit eget værd og på orgelbænken nærmest sad uden at røre kroppen, medens alene fingrene gjorde arbejdet. Jacob Praetorius' personlighed, det lidt tunge/alvorlige, kommer også til udtryk i hans musik, der peger bagud, måske er knap så sprudlende og ikke så meget følger de nyere impulser, som bl.a. udgik fra den nederlandske skole med komponisten Sweelinck som bannerfører. - De syv variationer over "Vater unser..." gengiver melodien på forskellig vis: i nogle er den let at høre, i andre er melodien "skjult" i forsiringer og løb, - lidt som et grantræ, der "forsvinder" bag julepynten.

Johann Sebastian Bach (1685-1750): Toccata & Fuga, F-dur

Bach, denne musikkens gigant, behøver næppe nogen nærmere præsentation, og "gigantisk" er således da også især "Toccataen", hvor Bach tager tilhørerne med på en "modulatorisk rejse i F-durs univers". Dette, sammenholdt med stykkets iboende virtuositet, gør muligvis toccataen til et "shownummer", men det bliver den afgjort ikke ringere af. - Fugaen er en såkaldt "dobbeltfuga", hvor Bach først bringer og bearbejder de to temaer hvert for sig, for derpå at kombinere dem i satsens sidste del.

César Franck (1822-1890): Grande Pièce Symphonique op. 17

César Auguste Franck stammer fra Liège. Hans musikalske anlæg, der viste sig i en tidlig alder, blev først uddannet ved konservatoriet i hans fødeby, men da han var 12 år gammel, flyttede familien til Paris, hvor César Franck i årene 1837-42 blev uddannet ved konservatoriet i klaver, komposition og orgelspil. Efter endt uddannelse opholdt han sig en kort tid i Belgien, men bosatte sig snart i Paris, hvor han gav musikundervisning, og hvor han fik embede som organist, først ved Notre Dame de Lorette, senere ved St. Jean-François og fra 1859 ved St. Clotilde, hvor han virkede til sin død 1890.

Fra 1872 var César Franck, som så at sige er "faderen" til den romantiske franske orgelmusik, tillige lærer i orgelspil ved Pariserkonservatoriet. Alle hans orgelværker er skrevet efter 1859, da han som organist ved St. Clotilde havde et stort og fortrinligt Cavaillé-Coll-orgel til sin rådighed. "Grande pièce symphonique" er César Francks største orgelkomposition og indgår i samlingen "Six Pièces pour Grand Orgue" fra årene 1860-62. I formalistisk henseende opviser den omtrent 25 år senere tilblevne orkester-symfoni (d-mol) i øvrigt slægtskab med "Grand pièce Symphonique", ligesom Beethovens "Niende" muligvis bringes i erindring derved, at også Franck før finalesatsen citerer alle orgelsymfoniens temaer

Tønder Kristkirke, Kirkepladsen 4, Tønder

Lørdag den 26. oktober 2024 , kl. 15:00.

Pris: (Fri entré)