Søren Ryge Petersen


image-one

Forloren hare og Søren Ryge, så der dømt hygge. DET HANDLER OM MENNESKER Søren Ryge Petersen er en historiefortæller i særklasse, der i en menneskealder har fastholdt os foran skærmen. Søren Ryge fortæller om haven, naturligvis..

Men også om landskaber i Norden og om de mennesker, der lever der. Søren Ryge møder mennesker med respekt, interesse og oprigtighed. Han er aldrig ironisk, sarkastisk eller distancerende. Søren Ryge fortæller os om mennesker og deres hverdag, som de selv ser den. Søren Ryge taler ikke op til folk eller ned til folk. Han taler i øjenhøjde. Søren Ryge har aldrig travlt i sine sproghandlinger. Rolig, rytmisk, artikuleret, velformuleret og præcist fortæller Søren Ryge os om stort og småt i hverdagen. Hans sproglige bevidsthed er fremtrædende. Ofte smager Søren Ryge på ordene. Vi kan se, at han kan lide dem. At ordene har en betydning, og at de ikke er tilfældigt valgte. Søren Ryge vælger sine ord med omhu og fanger os ind. Men han kan også holde pauser, og han kan tie. Søren Ryge fastholder det danske sprog, både når han taler, og når han tier. Søren Ryge kan fortælle en historie. Han kan forfølge en associationsrække, og vi følger ham. Pludselig vender Søren Ryge tilbage til sin hovedhistorie. Vi trækker på smilebåndet over, at vi har ladet os forføre. Søren Ryge formidler forundring og vækker følelser. Søren Ryge viser os, at kommunikation sker mellem mennesker. Varighed: 2 timer incl kaffepause

Københoved Forsamlingshus, Københovedvej 36, Rødding

Onsdag den 5. februar 2025 , kl. 20.

Pris: (Entré: 285 kr + evt. gebyr)

Det sker samme sted