Signe Svendsen udgiver sit 6. album i efteråret 2025 og tager allerede i marts ud på en mindre turné med sin faste guitarist og producer Lars Skjærbæk..
Publikum til koncerten i BRØK bliver blandt de første, der hører et udvalg af Signe Svendsens nye sange og får fortællingerne bag dem. Derudover venter der et udvalg af det bedste fra bagkataloget og masser af nærvær fra scenen med det stærke duo-format.
Med sit seneste og meget roste album "Hvem Vil Ikke Elskes Igen" placerer Signe Svendsen sig som en af de bedste danske sangskrivere i sin generation. Hun har en magisk evne til at gøre det sårbare til noget, vi kan være fælles om og dykker ubesværet ned i kærlighedens vildveje og voksenlivets trakasserier med et helende nærvær og en særegen autenticitet.
Signe Svendsen: vokal & guitar Lars Skjærbæk: guitar & kor
Anmeldelser af seneste album "Hvem Vil Ikke Elskes Igen" Politiken - "Den smukke titelsang lyder som et snigerhit"
***** "Hvem Vil Ikke Elskes Igen har ingen svage sange. Kun stærke og virkelig stærke" (Fyens Stiftstidende)
***** "...en stærk kandidat til årets dansksprogede album.." (Nordjyske ifm. koncert i Musikkens Hus, Aalborg)
Kulturhuset BRØK, Brønshøjvej 3, Brønshøj
Torsdag den 13. marts 2025 , kl. 20-22.