Kom på en spændende og underholdende tur på Roskilde Kloster, som oprindeligt var herregården Sortebrødregård bygget i 1565..
Herregården blev i 1699 til Danmarks første adelige jomfrukloster og i dag findes denne unikke gamle stiftelse stadig lige midt i Roskildes centrum.
Guiden fortæller spændende historier om herregården, det endnu tidligere munkekloster, om jomfruklosteret og om nutidens Roskilde Kloster. I hører om konger, herremænd, munke, adelige jomfruer - og om skrækkelige hekse på en dansk herregård.
Vi går gennem den smukke klosterhave og ser det imponerende klosteranlæg, den lille hyggelige klosterkirke, Riddersalen og de smukke stuer.
Besøget sluttes med et glas mousserende vin i den enestående Riddersal med gyldenlæder og unik loftsbemaling. Arrangementet gennemføres i samarbejde med Herregårdsmuseet Gl. Estrup.
Varighed: Arrangementerne varer cirka 2 timer (Rundvisning ca. 1½ time - vin og snacks ca. ½ time).
Pris: 140 kr. inkl. vin og snacks i riddersalen. Rundvisningerne egner sig ikke for børn.
Mødested:
Mødetid 10 min. før rundvisningens start.Klosterets hovedbygning, Sankt Peders Stræde 8, indgang C.
Der er også adgang via stien gennem klosterparken ved Algade 31
Roskilde Kloster, Sankt Peders Stræde 8E, Roskilde
Søndag den 17. august 2025 , kl. 14 - 16.
Pris: (Entré: 140 kr)