Familie-workshop i arkitektur: Fremtidens bolig - byg et Tiny House


image-one

Det vrimler med tv-programmer og debatter om, hvordan vi skal bygge og bo i fremtiden. Skal vi opgive vores store enfamilieshuse i byen til fordel for et tiny house i naturen? Til workshoppen skal vi udforske, hvordan I kan designe jeres fremtidige bolig..

Det vrimler med tv-programmer og politiske debatter om, hvordan vi skal bygge og bo i fremtiden. Skal vi opgive vores store enfamilieshuse inde i byen til fordel for et tiny house ude i naturen? Skal teknologien redde os eller skal vi i fremtiden bo på Mars?

Til workshoppen skal vi udforske, hvordan I som familie kan designe jeres fremtidige bolig. Vi skal prøve nogle af arkitekternes redskaber af og arbejde med skala og modellering i designet af jeres fremtidsbolig. Undervejs modtager I små benspænd, som skal indtænkes.

Tidspunkt og sted:

Lørdag den 12.april 2025 kl. 13.00-16.00 på Viborg Gymnasium. Vi mødes ved indgangen til gymnasiet.

Der vil være en kop kaffe til de voksne og en sodavand til børnene. Minimum alder er 5 år.

Tilmeldingen er bindende.

Dette arrangement er en del af Arkitektur for fremtidens generationer - et samarbejde mellem Kulturskolen Viborg, ERIK arkitekter og Viborg Gymnasium - hvor vi ønsker at give børn og unge et sprog for den arkitektur, de opholder sig i og imellem gennem hele livet. Partnerskabet er støttet af Viborg UNESCO Creative City og Statens Kunstfond

Viborg Gymnasium, Skaldehøjvej 12, Viborg

Lørdag den 12. april 2025 , 13:00-16.00.

Pris: (Entré: 35 kr)

Hjemmeside: https://www.place2book.com/da/sw2/sales/2gucm5j2cs

Det sker samme sted