I samarbejde med www.kultunaut.dk
Det sker i dag - Søg i kalenderen - Indtast arrangement - Din huskeliste  
Koncerter - Udstillinger - Teater - Foredrag - Børn - Film - Motion - Andet  
 
Tilføj arrangementet til din huskeliste
Skriv en kommentar til arrangementet
Find stedet på kortet
Anne Franks Dagbog. Tirsdag, den 7. januar 2025 kl. 19:30. Kolding Egnsteater. Anne Franks Dagbog. "Himmelhøjt jublende, til døden fortvivlet.".

"Anne Franks Dagbog" er en af de mest læste bøger i verden, og et af de vigtigste vidnesbyrd om udslettelsen af Europas jøder under Anden Verdenskrig. Anne Frank. levede under jorden på flugt fra nazisterne. I august 1944 blev familiens gemmested afsløret. Hun blev deporteret og døde i Bergen-Belsen tre måneder før, hun ville være fyldt 16, og blot en måned før koncentrationslejren blev befriet af britiske tropper. Den stemme, der møder læseren i dagbogen, er en livlig, klarsynet og selvstændig ung pige med egne problemer, længsler, drømme og håb. Det er i dagbogen, som om hun vidste, at hendes ord skulle genlyde langt efter hendes egen fysiske udslettelse. I koncertfortællingens udvalgte tekstafsnit, møder vi en både jublende og fortvivlet Anne. Tilsvarende har de musikstykker - koraler af J.S.Bach og traditionelle klezmernumre - både jubelen og fortvivlelsen i sig! Otto Frank, Annes far, og den eneste overlevende, var den første der læste hendes dagbog, tilbage i Amsterdam. Nis Bank-Mikkelsen læser Dagbogen, som var han den første. Klezmermusikken var jødernes musik og trøst i Østeuropa før 2.verdenskrig og som sådan skæbneforbundet med jødernes historie. Koncertfortællingens to musikere tager udgangspunkt i den gamle opfordring: at gøre musikken til en ordløs sang, en musik der har gjort sig fri af ordene, og som blot jubler og græder. Medvirkende: Nis Bank-Mikkelsen, Jens Schou og Anders Singh Westendahl. Manuskript/bearbejdelse/scenografi: Nis Bank-Mikkelsen, Jens Schou, Anders Singh Vesterdahl.
Køb/bestil billet
Tirsdag den 7. januar 2025, kl. 19.30. Entré: 190 kr + evt. gebyr
Kolding Egnsteater, Fredericiagade 1, Kolding

1

 
Kolding Kalenderen - En del af Kunstgruppen | Storgaden 70, 6052 Viuf - Danmark | Tlf.: 23425637 | hku@kunstdesign.dk