En cabaret-vandring om Sigfred Pedersen. Cabaret. Aldersgruppe: Fra 18 år. Varighed: 120 min uden pause.
En hyggelig slentretur gennem Nyhavn i solskin er for de fleste tæt forbundet med Sigfred Pedersens digtekunst. Med humørspredende og forårskåde perler som Tørresnoren - Den gamle skærslippers forårssang - Katinka, Katinka og Søren Bramfris lærkesang, er han for altid dybt forankret i den danske kulturarv.
SØREN ELSKER KATINKA er navnet på en 'cabaret-vandring', hvor viserne og historien om Sigfred Pedersens underholdende bohemeliv folder sig ud i gaderne og gårdene i Nyhavn og Minefeltet - kunstnerkvarteret omkring Nikolaj kirke. Hermed skabes en ny cabaret-form, hvor forestillingen opføres undervejs gennem byen
Medvirkende: Allan Høier
Instruktør: Bo Skødebjerg
Musikalsk arrangør: Allan Thorsgaard