Periodisk læsekreds, hvor vi dykker ned i et emne og møder det fra forskellige vinkler.
LUKKET FOR TILMELDING
Vi vil rigtig gerne have flere dybere snakke med vores lånere om den spændende litteratur, som vi har på hylderne. Derfor starter vi en ny, periodisk læsekreds, hvor vi dykker ned i et emne og møder det fra forskellige vinkler.
Temalæsekredsen vil forløbe over 4 måneder, og 4 mødegange. Før hver mødegang læser vi en bog, der alle omhandler et bestemt emne. Bøgerne kan både være skønlitteratur, faglitteratur og endda underholdning. På den måde skaber vi et fælles sprog og grundlag for at snakke om nogle af livets tungere aspekter.
Det første emne vi tager op er Handicap.
Handicap, eller funktionsnedsættelse, er noget som vil påvirke hver fjerde person i gennem deres liv. Hvad enten det er midlertidigt eller permanent. Alligevel er det ikke noget som vi snakker så meget om. Om hvordan det kan påvirke ens krop, psyke og liv. Det er hellere ikke altid lige nemt at finde karakterer med funktionsnedsættelser i litteraturen.
Sammen med vores bibliotekar Sarah vil læsekredsen udforske bøger skrevet af eller om personer, der har handicap helt ind på kroppen.
Læsekredsen mødes en torsdag om måneden på Langeskov Bibliotek kl. 19 - 21.
Mødegangene er:
Den 22. august
Den 19. september
Den 17. oktober
Den 21. november.
Der er plads til 8 deltagere, og det kræver tilmelding at deltage.
Tilmeldingen gælder som udgangspunkt for alle fire mødegange.
For tilmelding skal man skrive til Sarah på bibliotek@kerteminde.dk
OBS. Læsekredsen er fuld, men det er muligt at komme på ventelisten.
Skriv til Sarah på bibliotek@kerteminde.dk
Vi anbefaler, at man deltager i alle fire mødegange, da det giver den bedste oplevelse. Ved tilmelding får man bestilt den første bog.
Hvor og hvornår:
Langeskov Bibliotek
Første gang torsdag d. 22. august kl. 19-21