Powered by KultuNaut kultunaut icon

KultuNaut

event image
event image
Fastelavn i Maribo Domkirke og De Gamle Huse
Hvor: De Gamle Huse - en del af Museum Lolland-Falster, Meinckes Vej 5, Maribo
Hvornår: Søndag den 2. marts 2025, 11:00-13:00.
Pris: Fri entré

Maribo Domkirke og frilandsmuseet De Gamle Huse i Maribo er i år gået sammen og inviterer til fastelavn for hele familien.

Dagen begynder i Domkirken, hvor Anne-Marie Nybo Mehlsen, sognepræst ved Maribo Domsogn, holder en børne/familiegudstjeneste om kirkelige fastelavnsskikke.

Herefter går alle i samlet flok til frilandsmuseet De Gamle Huse, hvor den står på tøndeslagning, kåring af den bedst udklædte og pynt-selv-fastelavnsboller til alle børn.

Så har du en indre pirat, dinosaur, superhelt, prinsesse eller tigerdyr, du bare må have ud? Så find det sjove udklædningstøj frem og få en skøn dag fyldt med oplevelser og traditioner, når der fejres fastelavns søndag.

Dagens program:

10.00-10.45: familiegudstjeneste i Maribo Domkirke

10.45-11.00: fælles gåtur til frilandsmuseet De Gamle Huse

11.00-12.00: tøndeslagning og kåring af kattekonge og -dronning

12.00-13.00: pyntning af fastelavnsboller

Der serveres varm kakao til alle.

Fastelavnsarrangementet er arrangeret i samarbejde mellem Domkirken i Maribo, Pabst Bakery, Bog & Idé/LegeKæden Maribo og Museum Lolland-Falster


Tilføj til huskeliste Send som Notifikation Vis på kort Rutevejledning