Powered by KultuNaut

KultuNaut

Åbent hus på arkæologiske udgravninger i Gørløse
Åbent hus på arkæologiske udgravninger i Gørløse
Hvor: Museum Nordsjælland udgravninger Gørløse, Maglekærvej 8, Gørløse
Hvornår: Tirsdag den 6. august 2024, kl. 17-19.
Pris: Entré: 50 kr - køb billet

Museum Nordsjælland holder åbent hus tirsdag d. 6. august. Museets arkæologer viser rundt og fortæller om det første Gørløse, på stedet hvor det kommende Gørløse nu skal bygges. Hør om det daglige liv for de første indbyggere i byen.

Arkæologiske udgravninger i Gørløse

Museum Nordsjællands arkæologer har sommeren over knoklet med udgravninger vest for fodboldbanerne i Gørløse, inden der skal bygges huse.

Vi havde på forhånd kendskab til en nedlagt stendysse og en mulig gravhøj på arealet, men forundersøgelserne i det tidlige forår viste hverken dysse eller gravhøj, men derimod omfattende landsbyspor fra ældre jernalder, dvs. tiden omkring 500 f.Kr. til 200 e.Kr.

Udgravningerne kom i gang i maj, og vi har, indtil videre, udgravet flere gårde fra tiden lige efter Kristi fødsel. Dengang bestod landsbyen udelukkende af mindre gårde, som lå spredt i landskabet, men som samtidig indgik i en slags fællesskab, muligvis en art bygdestruktur, som vi kender fra Nordatlanten. Det er netop sådan et fællesskab vi er i gang med at afdække i Gørløse.

Indtil videre har vi fundet brønde, lertagningsgruber og hørtørringsgruber som alle fortæller om det daglige liv for de første indbyggere i byen. Dertil har vi også fundet spor efter tørvegravning i det nærliggende mosehul.

Praktisk

Dato: tirsdag d. 6. august, kl. 17-19.

Pris: 50 kr. for voksne, børn under 18 år gratis. Børn kun i følge med voksen

Adresse: Maglekærvej 8, 3330 Gørløse.

Bemærk: Fodtøj og tøj efter vejrforholdene, hunde ingen adgang. Ikke velegnet for stærkt gangbesværede


Køb billet Tilføj til huskeliste Vis på kort Rutevejledning
Tilpas kortet



Vis på kortet