Aalborg Stadsarkiv

Arkivstræde 1, Aalborg

Tuesday 18 March 2025, 5 pm - 7 pm.



Excursion

Klosterbyvandring - med smugkig i Aalborgs Helligåndskloster

I middelalderens Aalborg fandtes hele tre imponerende klostre, grundlagt på hver sin tid og med hver sin klosterorden.

Nu har du mulighed for at tage med på en helt særlig byvandring, hvor du går fra kloster til kloster, og får historien om klosterlivet på godt og ondt i middelalderens Aalborg.

På vores klosterbyvandring forsøger vi med byens gader som kulisse og lidt god fantasi at leve os ind i, hvordan Aalborgs middelalder så ud, da munkene og nonnerne kom til Aalborg. Du stifter bekendtskab med tre klosterordener og hører om deres særkende, om hvordan livet formede sig bag klostrenes tykke mure samt hvilken betydning, klostervæsenet havde for byen.

På vores byvandring fra Vor Frue Kloster og Gråbrødreklosteret fortsætter vi ad Østerå over Gammeltorv til Aalborg Helligåndskloster det nuværende Aalborg Kloster. Det regnes for Helligåndsordenens bedst bevarede kloster nord for Alperne.

Undervejs får du et smugkig indenfor i Helligåndsklosteret.

Museumsguide: Kultur- og naturformidler Tommy Jensen

Længde: ca. 2 km
Mødested: Vor Frue Kirke - ved springvandet

Pris: 105 kr. inklusiv 10 kr. i administrationsgebyr

Foto(s):
Nordjyske Museer.

Read more on the website