Hans Tausens Kirke

Rugårdsvej 62, Odense C

Mittwoch 26. Februar 2025, 14-16.



Vorträge

Fortællinger og foredrag ved Mette Behrndtz

Onsdag den 26. februar kl. 14 til 16 Pris: 20 kr. Der serveres kaffe og kage. Alle er velkommen, tilmelding er ikke nødvendigt. Hvad skal vi med alle de banditter i Bibelen?

Ved Mette Behrndtz, sognepræst, ph.d. Foredraget handler om den bibelske bandit, især i Det Gamle Testamente, set med nutidens øjne. Flere aktuelle problemstillinger dukker nemlig op i denne del af Bibelen, bl.a. er der flere eksempler på #Me too #He too, for også i Det Gamle Testamente er der sexlystne skurke og kvinder, der krænker. Kunstens verden har tillige bidraget til billedet af netop den bibelske bandit, og derfor vil der være billeder herfra undervejs i foredraget. I det hele taget findes der i de bibelske tekster en række hårrejsende historier i bedste true crime-stil. Her ser den bibelske bandit ud til at slippe afsted med sin ugerning, når blot han eller hun er en af de 'gode' banditter. Traditionelt set har Bibelens værste bandit været Judas, men findes der også en Judas i Det Gamle Testamente? Og hvad skal vi egentlig med alle de banditter i Bibelen?