Apostelkirken

Saxogade 13, København V

Dienstag 22. Oktober 2024, 19.



Sonstiges

Lad os tale om farvel

Hvad har du senest sagt farvel til? Hvad sidder du tilbage med, når du har givet slip? Det sker hele tiden.

Når et barn flytter hjemmefra, en forælder dør, vi skifter job eller gennemgår en skilsmisse, er afskedens overgang et vilkår, vi skal finde os selv i. At tage afsked er en tilbagevendende del af det at være menneske. Hvorfor er det da så svært? I aften vil vi tale om at sige farvel. Sygeplejerske og diakon Kirsten Bühler har været vidne til mange afskedsforløb i sit arbejde på hospice. Hun vil starte samtalen ved at dele nogle af sine personlige tanker. I mindre grupper fortsættes samtalen over et glas vin eller en kop kaffe.Apostelkirkens præst Niels Nymann Eriksen er aftenens moderator. Om konceptet "Lad os tale om..."Hvordan kommer man egentlig i gang med at tale om livets store spørgsmål? De fleste af os oplever, at samtaler om spiritualitet, åndelighed og tro gør os klogere og forbundne. Alligevel kan det være svært at tale om. Vi håber, at disse aftener vil gøre det let at tale og finde nogen at tale med.Over to aftener i Apostelkirken vil kompetente mennesker lukke et tema op for os, der kan inspirere til en samtale og give plads til, at dialog kan leve mellem os. Det bliver en vekslen mellem dialog med aftenens hovedtaler og guidede samtaler i mindre grupper. Undervejs er der kaffe eller et glas vin.Den første aften - 22. oktober - vil hospicesygeplejerske Kirsten Bühler åbne samtalen om det svære farvel. Den anden aften - 29. oktober - er det skuespiller og filminstruktør Christian Tafdrup, der lægger op til en samtale om ondskab.Aftenerne knytter sig til konceptet #ladostaleomtro, hvor kendte og mindre kendte mennesker deler deres tanker om livets store spørgsmål. Der er ikke en rigtig måde at tro eller tvivle på, og ikke en rigtig eller forkert måde at tale om spiritualitet og åndelighed på. Du behøver ikke have læst Bibelen, for at tale med. Det er lige meget, om du betegner dig selv som troende eller ej. Du og dine tanker er velkommen, præcis som de er. Kirsten Bühler Palliationssygeplejerske med mangeårig erfaring i at lindre alvorligt syge og døende patienternes smerter og andre plagsomme symptomer. Også uddannet diakon. Hun bruger gerne symboler såsom engle eller det, at tænde et lys, når hun møder patienter og pårørende i sit arbejde på et hospice. Hun har været med til at udarbejde en klinisk vejledning for brug af symboler i sygeplejen. Retningslinjerne forklarer, at symboler taler mere direkte til hjertet end til intellektet og taler ind i menneskers fortid, nutid og fremtid.

Lesen Sie mehr auf der Website