Nexus Advokater

Middelfartgade 15, 2. sal, København Ø

Dienstag 15. April 2025 und Mittwoch 16. April 2025, 09.30-16.



Unterricht

AB 18-certificering i ekstraarbejder (del 1 og 2)

Du får, med udgangspunkt i det nye AB 18-regelsæt, overblik over ændringerne vedrørende ekstraarbejder - herunder: Entreprenørens ret og pligt, krav om skriftlighed, syn og skøn og afleveringsfrister.

Dette kursus, der løber over to dage, vil gå i dybden med reglerne om ekstraarbejder med udgangspunkt i AB 18.

Nexus Advokater afholder kursus i AB 18, denne gang med særligt fokus på ekstraarbejder i byggeriet. Du får et overblik over de væsentligste ændringer i forhold til AB 92, og hvad disse ændringer betyder i praksis.

Målgruppe
Kurset henvender sig primært til:
  • Rådgivere

  • Bygherrer

  • Entreprenører

  • Andre som ønsker at blive opdateret på AB 18.



Formål
Du får et godt indblik i de juridiske regler i forhold til ekstraarbejder, som regulerer forholdet mellem bygherren og entreprenøren under og efter byggeprocessen. Ekstraarbejder er et centralt element i stort set alle byggesager, og kan tit være forbundet med store frustrationer i forhold til bevisbyrde mv. På kurset får du viden om, hvilken betydning AB 18 har i forhold til ekstraarbejder for dig og din hverdag i bygge- og anlægsbranchen. Kurset vil tage udgangspunkt i både bygherrens/rådgiverens og entreprenørens synsvinkler.

Kurset vil desuden give en introduktion til aftalevilkårene. Vi vil på kurset fremhæve faldgruber, og du vil blive klædt på til at håndtere konsekvenserne af aftalevilkårene.

Kursusindhold
Kurset giver dig en god forståelse for reglerne for ekstraarbejder i forhold til AB 18, og hvordan man bedst håndterer situationer, hvor spørgsmålet om ekstraarbejde opstår. Du vil på kurset blive skarpere på følgende nøglepunkter:
  • Hvornår foreligger der ekstraarbejder, og hvordan får entreprenøren betaling for det?

  • Bevisbyrden for ekstraarbejde

  • Under hvilke omstændigheder kan entreprenøren miste retten til ekstraarbejde?

  • Gennemgang af, hvorledes man løser tvister i forhold til ekstraarbejde

  • Voldgiftsretspraksis



Begge dage er der undervisning fra kl. 09:30-16:00.

Du modtager et certifikat som bevis på din gennemførsel.

Underviser

AB 18-certificeringen i ekstraarbejder afholdes af advokat
Simon Heising


Simon har igennem flere år specialiseret sig i rådgivning om entrepriseret, forsikringsret og fast ejendom, og fører sager herom ved retterne og voldgiftsnævn. Han beskæftiger sig endvidere med generel rådgivning omkring erhvervslivets forhold.

Derudover underviser Simon Heising løbende ved Forsikringsakademiet, Byggecentrum og JUC, blandt andet i kurserne ABR 18, AB 18, ABT 18, AB Forbruger, Entrepriseret, Byggeriets kontrakter, køb og salg af fast ejendom, Syn og skøn, Graveskader, Obligatoriske efteruddannelseskurser for beskikkede bygningssagkyndige samt Ejerskifteforsikring for specialister.

Når du tilmelder dig, giver du samtykke til at modtage yderligere informationer fra os.

*Det siger vores kursister om certificeringskurset AB 18-certificering i ekstraarbejder

"Jeg har efterhånden været til en del arrangementer med Nexus, og vil gøre det, hver gang jeg får mulighed for dette. Måden der laves oplæg på er baseret på konkrete og relevante emner. Der benyttes faktiske cases og sager som endnu ikke er afgjort i Voldgiften. Simon (Heising red.) og de andre oplægsholdere som deltager, formår at inddrage publikummet på en måde, hvor alle snakker sammen på kryds og tværs af faglighed.
Man modtager inden afholdelse af kurserne mails om information. Sker der ændringer modtager du en ny mail. Jeg er tilmeldt nyhedsbrevet fra Nexus, og der kommer kun relevante nyheder i mailboksen. (Tak for det)"
Kim Michael Preuss Christiansen, Projektleder, BNS

"Simon (Heising red.) er en dygtig underviser, med meget stor faglighed, han formår at holde et underholdende kursus, med tilpas meget kursist inddragelse."
Morten Rosenberg, Direktør, CPH STEEL.

Preis: 11250 kr

Eintrittskarten kaufen/bestellen